Annonce
Turistavisen - DK

Den forbudte kærlighed udstilles på Tirpitz

På Tirpitz er der i imponerende rammer mulighed for at gå på opdagelse i vestkystens historie. Alt fra rav, til vestkystens udvikling og Anden Verdenskrig udstilles på museet.
Annonce

Blåvand: Godt skjult i kiltterne ligger museet Tirpitz. Museet, som er tegnet af den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels, byder indenfor til en verden af oplevelser. Alt lige fra udstillingen: Den skjulte vestkyst, til Rav - havets guld og En hær af beton. Udstillingerne beskæftiger sig alle med vestkysten.

Museet er bygget sammen med Tirpitz-bunkeren, som man også kan gå på oplevelse i. I udstillingen En hær af beton kan man gå på oplevelse i livet på Vestkysten under 2. verdenskrig. Blandt andet historien om den tyske løjtnant Paul Otto Pleines og danske Anna Bloch-Nielsen fra Blåvand.

- Vi vil ikke fortælle, hvad der er rigtigt og forkert. Vi vil helt objektivt fortælle historien om, hvordan livet var på vestkysten under 2. verdenskrig. Det er vigtigt for os, at de besøgende selv tager stilling, siger Anne Sofie Vemmelund Christensen, som er museumsinspektør ved Vardemuseerne.

Paul Otto Pleines er øverstkommanderende for Radarstillingen Büffel, som har til opgave at overvåge det danske luftrum for engelske bombefly. I 1943 møder løjtnant Pleines danske Anna Bloch-Nielsen.

Annonce

Stormende forelsket

De to bliver stormende forelskede, og Anna Bloch-Nielsen bliver gravid. Anna Bloch-Nielsen bliver med andre ord kæreste med fjenden.

- Da krigen slutter i 1945, er der ikke nogen tegn på, at hun bliver behandlet som andre "tyskerpiger", siger Anne Sofie Vemmelund Christensen, med henvisning til de danske piger, som blev klippet skaldet efter krigens slutning.

Da tyskerne har tabt krigen, bliver Pleines beordret til at vise englænderne, hvordan de tyske stillinger virkede, inden han blev sendt i fangelejr i Slesvig-Holstein.

- På årsdagen for krigens afslutning føder Anna deres fælles barn, Mona. Mona vokser i perioder op ved Annas mor, da Anna nogle år efter krigen rejser til Tyskland for at finde sin tyske kæreste, siger Anne Sofie Vemmelund Christensen.

- Det lykkes hende faktisk at finde Pleines, som er begyndt at læse jura og senere bliver dommer, og hvert år kommer de tilbage til området, fordi det har haft så stor betydning for dem. Da de dør i 2003 og 2004, bliver de faktisk begravet på kirkegården i Oksby, siger Anne Sofie Vemmelund Christensen.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce