Annonce
Turistavisen - DK

En diskusprolaps førte til et rideeventyr i klitterne med 80 heste

Lokalplanen giver Frands Kristensen mulighed for at opføre flere hytter. Men det kommer ikke til at ske. I stedet forventer han, at han i år opfører både spa og sauna til gæsterne. Foto: Henrik Reintoft
Frands Kristensen (69 år) har opbygget Nymindegab Ridecenter til et rent eldorado for folk med hang til islænderheste.
Annonce

Nymindegab: De intelligente øjne er afslappede på Frands Kristensen, som siden 2000 ved siden af sit arbejde på behandlingsstedet Hjulsøgård har opbygget Nymindegab Ridecenter til en kæmpe forretning. En nicheforretning med 80 islænderheste, fem nye hytter, en kæmpe grillhytte og naturligvis ridehal og baner, så ekvipagerne kan gå volte, inden de slippes løs i klitterne og på strandene.

Han er et godt udtryk for Varde Kommune som en mere oplevelsesorienteret turistkommune. Og han har succes sammen med sine to fastansatte og de seks-syv sommerpraktikanter, som kommer fra hovedsageligt Nordeuropa.

Nymindegab Ridecenter

Nymindegab Ridecenter har åbent hele året. Der er to fastansatte. Det er berider Søren Vad og Christine Koch fra Kiel.

Om sommeren har centret seks-syv praktikanter. I fjor kom de fra Tyskland, Norge, Sverige, Island, Finland, Schweiz og Danmark. De er alle over 18 år. Et ophold som praktikant omfatter både arbejde og undervisning.

Nymindegab Ridecenter har 80 islænderheste, som løbende skiftes ud med 10-15 heste om året. Hestene bliver ganske enkelt trætte af turister.

Ridecentret har fem hytter, som udelukkende lejes ud til hestefolk.

Annonce

Den kan gå tølt

Men arbejdet med islænderhestene har taget mere over. En interesse og en passion, som skyldes hans daværende hustru Anne. Hendes passion var ridning på store heste. Men det satte en diskusprolaps en brat stopper for i 1977.

- En ortopæd sagde, at hun bare skulle få sig en islænderhest. Den kan gå tølt, fortæller Frands Kristensen.

Tølt er en gangart hos heste. I 1979 havde de 30 islænderheste, som med et også var Frands Kristensens egen passion. Der var ligesom ikke noget alternativ.

Nu 40 år senere viser han ikke uden stolthed rundt på Nymindegab Ridecenter, som især er et hit hos tyskerne og danskerne. En del har deres egen hest med.

Og muligheden for at kunne leje en hytte med stue, køkken, bad og to værelser har løftet hele oplevelsen for kunderne. Ja, når de har deres egen islænderhest med, så ligger der en fold lige ved siden af hytterne, så de hele tiden kan se deres egen hest.

- Vi henvender os specifikt til folk, der ønsker at få en rideoplevelse, siger Frands Kristensen.

Annonce

Brokkerier

I flere år har han haft et tæt samarbejde med Hvidbjerg Strand Feriepark, hvor han har en stald i westernbyen. Og de "nye" hytter er købt fra Hvidbjerg Strand Feriepark, da de måtte vige for Hvidbjerg Strandhotel.

Hvis det ikke var for et fremragende samarbejde med Naturstyrelsen Blåvandshuk og den lokale klitplantør Niels Christiansen og skovfoged Søren Jessen, så var han og hestefolket ilde stedt.

- Naturstyrelsen har anlagt 60 kilometer ridestier. Ellers måtte vi ride på vejen.

Næsten hver sommer så er der lidt brokkerier hos nogle få strandgæster over hestene.

- Vi passer på ikke at lægge ture på stranden, når der er mange gæster. Men her i Nymindegab er problemet ikke stort, da der ikke er nær så mange mennesker på stranden som i Blåvand, siger Frands Kristensen.

Han nyder selv at passe og fodre hestene.

- Du får mange sjove og gode oplevelse. Og det giver noget liv, siger han, der selv bor på Nymindegab Ridecenter.

Frands Kristensen har købt hytterne af Hvidbjerg Strand Feriepark, hvor han også har en afdeling i westernbyen. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Turistavisen - DK

Mød vikingerne hele sommeren på Bork Vikingehavn. Her er der masser af plads til nye oplevelser, så tag familien med tilbage til vikingetiden og bliv en del af den levende historie.

Turistavisen - DK

Naturen holder aldrig lukket

Annonce