Annonce
Turistavisen - DK

Enghavegård Osteri: Gammel ost bliver man aldrig træt af

- Altså - vi er jo sådan nogen typer, der bare kaster os ud i tingene med den grundtanke, at det skal nok gå alt sammen, fortæller Martin Hansen. Foto: Leif Møller

Lone og Martin Hansen overtog i februar i år Enghavegård Osteri uden kendskab til ostens ædle håndværk. Eller kunsten at overtage en virksomhed med mange ubekendte.

Annonce

Ostens historie er stinkende lang, snørklet og uden en præcis dato for produktionsstart. Det skete ligesom bare af sig selv – sådan lidt ups - for i hvert fald 1500 år siden plus minus et par århundrede.

Noget gedemælk havde stået for længe i varmen et sted i Mellemøsten – var blevet lidt tykt og klumpet – og viste sig at smage ganske fortrinligt.

Siden gik der industrialisering og forretning i osten, og det tilfældige blev erstattet af det seriøst videnskabelige og planlagt ensartethed.

Hos de to nye ostemagere Lone og Martin Hansen på Enghavegård ved Kjelst er ostens historie på visse punkter ved at gentage sig.
- Ja vi forsøger lidt at producere oste som i ”gamle dage”, fortæller en smilende og engageret Martin Hansen og smager lidt på ordene ”gamle” og ”dage”, som var der lidt hvidskimmel og rødkit her og der.

- - Vi køber Danmarks bedste og måske dyreste biodynamiske komælk fra Frode, der bor lige i nærheden. Det ville være tåbeligt at industrialisere et så ædelt produkt, så derfor bruger vi den, som den er. Og bruger den tid, som det faktisk tager for en ost at blive noget, der smager godt. Og aldrig ens.

Annonce

1000 drømme – og én forretningsplan

Men selvom ægteparret med stor entusiasme eksperimenterer med deres forskellige oste på gammeldags manér, er der ikke noget ”ups” over hverken osteriets pinlige renhed – eller over den forretningsmæssige overtagelse af osteriet fra den tidligere ejer Henrik Walther-Larsen.

- -Altså - vi er jo sådan nogen typer, der bare kaster os ud i tingene med den grundtanke, at det skal nok gå alt sammen. Når bare vi har ost, skinke, øl, vin, udsigt og ro, så klarer vi os. Men i forbindelse med overtagelsen var det alligevel enormt vigtigt at have Pro Varde med til at udforme en professionel overgangsordning – altså en køreplan og et sæt regler, der undervejs skulle overholdes.

Annonce

Ostelære – og løbe

I det halve år var Martin i praktisk ostelære hos den snart forhenværende ostemager både for at lære det finurlige håndværk fra bunden, men også for at finde ud af, om det overhovedet var noget ægteparret troede havde en fremtid.

Martin Hansens gavtyvesmil lyser op, men bag de store armbevægelser og utallige fantastiske ideer, drømme og planer for Enghavegård og familiens fremtid, ligger der en nærmest biodynamisk buldrende ildsjæl, der sammen med Lone altid ser muligheder og døgnet rundt søger nye udfordringer.


Man skal rækker ud efter stjernerne


Som for eksempel det nye pølsemageri, der er under etablering. Saltede skinker og hjemmelavede røgede pølser fra egne svin, der grynter på bakketoppen, er allerede undervejs.

På gårdspladsen er der gravet ud til betonstøbte jordkamre med græs på taget, hvor svinekødet skal have tid til at modne.
I øvrigt sammen med det kar med seks saltede svineskinker, der skal ligge i saltlage i et års tid.

- Her eksperimenterer jeg lidt. Måske skal det sælges til Noma, måske til fru Jensen. På den lange bane vi jeg helst sælge til de kunder, kommer i vores butik. Så får de en god historie med på vejen, fortæller den tidligere slagter og nuværende ostelærlingemester, der henter mangen et godt råd fra gamle ostestormestre i hele landet.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce