Annonce
Turistavisen - DK

Fahl Kro serverer gammeldags æggekage med et moderne tvist

Den traditionelle æggekage på Fahl Kro serveres nu med et tvist og i en vegetarversion uden  bacon. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.Das klassische Omelett von Fahl Kro wird nun mit modernem Twist und als vegetarisches Gericht ohne Bacon serviert. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum
Den traditionelle æggekage på Fahl Kro har fået et tvist af museumskok Stinne Jensen. Nu fåes den også i vegetarudgave med tang i stedet for bacon.

Fahl: Alle onsdage i oktober inviteres gæsterne indenfor til kroaften på Fahl Kro. De kan glæde sig til at sætte sig til rette i de gamle krostuer og sætte tænderne i en traditionelt æggekage - med et moderne tvist!

Æggekage og Fahl Kro er to ting, der går hånd i hånd - og det har det gjort siden krofatter Simon Sommer kom til kroen i starten af 1900-tallet. Sådan er det heldigvis stadigvæk, men ligesom tiderne har ændret sig, gør æggekagen på Fahl Kro nu det også. Men med Simon Sommer og traditionerne i tankerne, har museumskok Ann Christine (Stinne) Jensen, lidt over 100 år senere, udviklet æggekagen!

- Med Simon Sommers æggekage i tankerne og med de gode og lokale råvarer i fokus er det blevet tid til en fornyelse, fortæller Stinne Jensen.

Annonce

- Det betyder, at æggekagen er bagt af økologiske æg og bliver serveret med bacon fra Økogårdene Skjern Enge. Som noget nyt kan man nu også kan få en vegetarvariant, hvor æggekagen er krydret med tang, fortsætter hun.

Æggekagen kan med fordel nydes med en øl og “en lille én”, og kroen anbefaler “Andejagt” pilsneren fra Hvide Sande Bryghus, og hvorfor ikke bytte snapsen ud med en Stauning Rye Whisky?

En bid af historien

Kroejer Simon Sommer var en ener, han skilte sig ud fra flokken og gjorde ikke noget for ikke at gøre det. Men for ham var gæsterne altid det vigtigste - man skulle gå fra Fahl Kro med et smil. Derfor bød Simon Sommer også sine gæster på brændevin og øl, øllene takkede han dog selv nej til, for han drak helst kun rødvin. Gæsterne kunne også føle sig godt tilpas, når han inviterede dem til at spille kort - også selvom han ofte vandt penge fra dem. Og så serverede Simon Sommer selvfølgelige æggekage. Æggene fik han fra kroens høns og serveringen foregik i Fahl Kros stuer, præcis som i dag.

Æggekage på Fahl Kro

Praktiske informationer

Dato: Alle onsdage i oktober. Kl. 17.00-19.00 og kl. 19.30-21.30

Pris: 195 kr. Børn under 12 år: 75 kr.

Sted: Fahl Kro, Oblingvej 34, 6893 Hemmet

Det er nødvendigt at købe billetter www.fahlkro.dk inden besøget.


Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce