Annonce
Turistavisen - DK

Forårsfornemmelser ved Lyngvig Fyr

På grund af coronarestriktioner kan man ikke komme op i fyret, men den gamle fyrmesterbolig er åben hele påsken. Der er stadig mulighed for at gå en tur i området og til havet. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Lyngvig: Efter en vinter, der har føltes næsten uendelig, er foråret endelig kommet.

Solen skinner lidt mere, blomsterne springer ud, fuglene synger - og i den smukke natur ved Lyngvig Fyr, kan man både se, føle og dufte forårets indtog.

Da myndighederne endnu ikke har åbnet op for indendørs kulturinstitutioner, så vil det ikke være muligt at komme på i selve fyrtårnet i påsken.

Annonce

Men der er dog stadig masser at opleve i området, og den gamle fyrmesterbolig holder åbent hele påsken fra den 27. marts - 5. april.

Tag familien med en tur til Lyngvig Fyr. Her er masser af plads til at holde afstand og nyde naturen med sin egen familie. På den store naturlegeplads omkring Fyrmesterboligen kan familiens yngste og barnlige sjæle lege sig tilbage i tiden og redde gæve sømænd i dramatiske strandinger eller prøve at kravle rundt i et kæmpe hvalskelet.

Fristelser i Fyrmesterboligen

I Fyrmesterboligen er der indrettet en hyggelig butik med et væld af fine og finurlige varer. Her er alt, hvad hjertet kan begære af delikatesser, interiør og bøger - alt sammen noget der emmer af forår, nostalgi og et friskt pust fra Vesterhavet.

Der er også indrettet café i fyrmesterens gamle stuer, og i påsken vil det være muligt at købe lidt godt til ganen fx kaffe, varm kakao, kage og is, alt efter hvordan forårsvejret arter sig.

Det sælges som take away, og der er masser af bordbænke-sæt i området, og der er man velkommen til at sætte sig - både med caféens lækkerier og med medbragte picnickurve.

Annonce

Sanselige strandoplevelser

Ingen tur til Lyngvig Fyr uden et gåtur langs stranden. Tag sanserne i brug og hør bølgernes brusen og lærken, der gemmer sig i krattet. Mærk det tunge sand under fødderne og gå på jagt efter Sepiaskaller (skallen fra Sepiablæksprutter) i strandkanten.

Finder man en flot flad sten, så er det også oplagt at tage en med hjem og male på. Måske den ligner et påskeæg?

Annonce

Mest læste

Ugeavisen Ringkøbing

Galleri 5's kunstnertrekløver sætter harmoniske farver på Kunstnerbyen Ringkøbing

Annonce
Turistavisen - DK

Kvinden bag Huset Tind: - Jeg bliver helt dårlig efter et par dage væk fra butikken

Annonce
Turistavisen - DK

Det syder og bobler hele vejen rundt om fjorden: Se den nye vestjyske spritrute

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Turistavisen - DK

WOW PARK i Skjern: Oplev masser af nye aktiviteter

Turistavisen - DK

Nyd foråret fra Lyngvig Fyr

Turistavisen - DK

Vikingerne vågner

Mest læste

Turistavisen - DK

Gabi og Peter er bølgefolket fra Nymindegab

Annonce