Annonce
Turistavisen - DK

Frisk luft og fri leg: Her kan børnene brænde krudt af helt gratis

Liva og Sarah render til og fra tarzanbanen og deres mødre, mens de leger fangeleg. Foto: Mads Dalegaard.
På en solfyldt dag havde flere familier fundet vejen til Momhøje Naturcenter. Svævebanen er særligt populær, og forældrene er glade for, at der findes et sted, hvor ungerne kan brænde krudt af uden det koster noget.
Annonce

Fjelstervang: Lige før man når kommunegrænsen, kommer en grusvej til syne mellem majsmarkerne. Det er lidt gemt af vejen, men inde bag træerne ligger Momhøje Naturcenter. Her er der mountainbike- og ridestier. En handicapegnet sti og shelterpladser. Men i dag er naturlegepladsen det mest befolkede sted. Allerede ude på parkeringspladsen er luften fuld af børnestemmer, der både griner og hviner.

Særligt svævebanen er populær. I hvert fald erklærer en hel flok børn, at de ikke har tænkt sig at følge med deres bedstemødre derfra igen.

- Vi skal altså videre nu.

- Men vi vil ikke med!

- Nå, jamen så må I jo blive her.

Momhøje Naturcenter

  • Adresse: Kibækvej 19, 6933 Kibæk
  • Åbningstider: Bålladen er åbent klokken 8-22, men alt andet er tilgængeligt hele døgnet
  • Priser: Det eneste, der koster noget, er, hvis man vil leje mødelokale og sovesal
  • Attraktioner: Diverse stier, disc golf, kommunens højeste punkt, naturlegeplads og meget andet
Annonce

Ænder er kedelige

Det preller fuldstændigt af på de fem børn. De har ikke det mindste imod at blive efterladt, hvis det betyder, at de kan få en tur mere på svævebanen.

- Vi har lavet en hel masse. Men det sjoveste var svævebanen. Det går rigtig stærkt, siger Nala.

- Ja, banen var bare kedelig og nem. Men svævebanen var man ved at flyve af, siger Marley.

De to bedster prøver stadig at lokke børnebørnene med tilbage til bilerne.

- Jamen, vi skal jo ikke hjem. Vi skal videre til Holstebro. Der er også en legeplads, og vi kan fodre ænder, forsøger den ene.

- Det er seriøst kedeligt at fodre ænder, lyder det kort fra Arthur.

Annonce

Man får guldkorn

Efter en snak frem og tilbage lykkedes det alligevel for de to bedstemødre at få de fem børn med videre.

- Vi har haft en rigtig hyggelig formiddag her. Man får lov til at være sammen med sine børnebørn, og de guldkorn, som de kommer med her, dem havde vi ikke fået, hvis vi havde siddet i en forlystelse, siger de to kvinder, da endelig får børnene overtalt til at komme med.

Svævebanen når dog ikke at være tom mange sekunder. Den bliver med det samme overtaget af en ny flok legende unger.

Noam, Nala, Vitus, Marley og Arthur er ikke helt tilfredse med, at deres bedstemødre vil videre. De fem vil hellere blive på svævebanen. Foto: Mads Dalegaard.
Annonce

Italien eller Momhøje

Nede ved gyngerne har en lille familie fra Lemvig slået sig ned. 4-årige Vigga og 7-årige Karla bliver svinget rundt af deres far. Imens sidder mor Betina og holder øje med fire uger gamle Frede, der ligger halvvågen i sin barnevogn.

- Vi skulle til kiropraktor med ham her i Herning, så for, at der skulle være noget for de to store, og for at gøre en tur ud af det, googlede vi, hvad der var tæt på. Og så valgte vi at tage madpakker med herhen. Vi skal bare lige være her et par timer, så de kan brænde krudt af og få noget frisk luft. På den alder er de ligeglade med, om vi er her eller i Italien, siger Betina Lodahl og fortsætter:

- Vi kommer jo ikke så langt med sådan en bette en. Vi har også bare sat en campingvogn op i haven derhjemme. Så holder vi ferie på den måde, fortæller hun.

Svævebanen står ikke stille et øjeblik, for hver gang en flytter sig, står en anden klar til at tage en tur. Foto: Mads Dalegaard.
Annonce

Rart det ikke koster

Omkring bænkene, bordene og bålstedet på naturlegepladsen snor en tarzanbane sig. Der er net, man kan kravle i. Der er pæle, man kan balancere på. Der er en rutsjebane, som Alba, Liva og Sarah er på vej ned ad i fuld fart.

- Nu skal vi lege fangeleg!, råber Alba og løber rundt om bordet, som hendes mor, Louise Kusk, står ved.

- Det er et lækkert sted her. Det er rart, at man altid kan se sine børn. Vi har været et sted, som var stort, hvor det var rigtigt svært. Der kom en af dem tilbage med våde bukser op til lårene, fordi hun var væltet i en sø. Men her kan de bare få lov til at lege fangeleg, og de nyder det, siger Louise Kusk.

- Men de er nogle vildbasser, og det har de altid været, så de har brug for at brænde krudt af i ferien. Så heldigvis er været godt i dag, siger hun, der sammen med sin veninde Rebecca Sørensen har taget børn, madpakker og snobrødsdej i skoven i dag.

- Det er rart at have en god mulighed som den her, hvor det ikke koster penge. Når man er single og har en hel børnehave, så er Legoland ikke et sted, man bare lige kommer, siger Rebecca Sørensen.

Vigga og Karla er vild med gyngerne. - Det er sjovt, når vi gynger højt, siger 7-årige Karle. Foto: Mads Dalegaard.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Turistavisen - DK

Mød vikingerne hele sommeren på Bork Vikingehavn. Her er der masser af plads til nye oplevelser, så tag familien med tilbage til vikingetiden og bliv en del af den levende historie.

Turistavisen - DK

Naturen holder aldrig lukket

Annonce