Annonce
Turistavisen - DK

Frivillige og kulturfolk kæmper med at få de sidste detaljer på plads til middelalderfestivalen

Den første middelalderfestival blev afholdt i Varde for to år siden, i anledning af, at Varde by fyldte 575 år og fejrede købstadsjubilæum og middelalderfestival. Arkivfoto: John Randeris
Alle sejl er sat til i planlægningen af den kommende middelalderfestival, der fra den 29. august til 1. september vil sende hele byen 400 år tilbage i tiden. Fire dage hvor indslagene og aktiviteterne står i kø over alt i byen.
Annonce

Varde: En enkelt ting har ikke ændret sig siden middelalderen - vi er fortsat ikke herre over vejret, fortæller formand for udvalget for kultur og fritid, Mads Sørensen.

- Men vi lover, at vi tilbyder et program, der er mindst lige så spændende og varieret som i 2017. Om man er til de autentiske middelalderoplevelser, fest og underholdning eller ønsker viden om en tid, som ingen af os har oplevet, så er der noget at komme efter i dette års program, siger Mads Sørensen i en pressemeddelelse.

Planlægningen er lige nu på sit højeste og spændingen stiger for alle de frivillige og kulturfolk, som bidrager til, at de fire dage bliver en succes.

Middelalderfestivalen i Varde fra 29. august til 1. september byder på masse af flotte indslag fra morgen til aften. Vejret er man ikke herre over, men ellers er alt planlagt til mindste detalje. Privatfoto
Annonce

Gøgl og dans

Torsdag vil en del aktiviteter foregå på Sct. Nikolai Kirkeplads, hvor udviklingsrådet står for en aften med sang, gøgl, fortælling og middelaldersuppe. Har man lyst, kan man starte ud med museets byvandring og bibliotekets korte ted-talks og slutte af på Sct. Nikolai Kirkeplads eller hoppe til og fra, som det passer ind.

Fredag formiddag er kommunens børnehaver inviteret til en times middelaldergøgl med fællessang og dans på Kirkepladsen, hvor Mester Peder styrer slagets gang. Forældre og bedsteforældre er velkommen til at kigge på.

Senere fredag er der kirkekoncert med middelalderbandet Almune og middelalderandagt i det fri, hvor flere byrådsmedlemmer og lokale frisk har sagt ja til at deltage udklædte. Folk i vadmelstøj og skamposer og lugten af røg fra faklerne vil fredag aften understøtte stemning af middelalderfest, fulgt op af kædedans, ildshow, rollespil og børneaktiviteter. Sulten kan stilles ved madboderne og butikkerne har åbent med gode tilbud frem til kl. 22.00.

Annonce

Kæmpeshow og højbord

Lørdag åbner biblioteket op for en litteraturfestival, hvor man kan få viden og alle sanser i brug, når kulturfolk formidler og underholder med historier fra middelalderen.

Både lørdag og søndag vil middelalderpladsen ved åen emme af autentisk middelalderstemning, hvor middelaldergrupper og frivillige fra hele Danmark glæder sig til at underholde og formidle om livet i middelalderen. Hør hvorfor man måtte tisse i støvlen, når man sad til højbords med kongen eller om ridderens liv fra vugge til grav. Man kan også opleve de spændende kampshows eller lytte til de festlige middelaldertoner, mens man går rundt på pladsen og kigger på markedsboder og arbejdende værksteder eller nyder mad og drikke fra de opstillede madboder.

Mange mennesker vil være udklædte i datidens gevander, som ofte havde tæt tilknytning til deres profession. Privatfoto
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Turistavisen - DK

Mød vikingerne hele sommeren på Bork Vikingehavn. Her er der masser af plads til nye oplevelser, så tag familien med tilbage til vikingetiden og bliv en del af den levende historie.

Mest læste

Seneste nyt

Turistavisen - DK

Naturen holder aldrig lukket

Annonce