Annonce
Turistavisen - DK

Har du hilst på en hugorm?

Det er yderst sjældent at man kommer så tæt på en hugorm som her. Foto: Colourbox

De fleste mennesker synes at slanger er et både ubehageligt og farligt dyr. I Danmark lever kun en enkelt giftslange, hugormen, og den er mere smuk end farlig.

Annonce

Især langs den jyske vestkyst er der rige muligheder for at hilse på en sådan fætter, der i gamle dage gik under navnet bakke-ål.

En lækkerbisken fra lyngklitterne.

Som regel opdager mennesker ikke, at der sekunder inden de sætter fodspor i klitternes sand og lyng, har ligget en hugormen og slikket solskin netop der.

Den har nemlig snoet sig væk forinden.

Slanger er naturligt nok bange for mennesker, så kun i meget sjældne tilfælde kan man overraske den zigzagstribende giftslange, inden den når at komme væk.

Sker det, så stop op, nyd synet og giv den lov til selv at forsvinde. For det første fordi den er totalfredet, men også fordi den ikke angriber med mindre den er virkelig tvunget.

Og selv i sådanne sjældne tilfælde slipper både mennesker og dyr som regel med en smertelig oplevelse og to bidmærker.

Hugormen har meget små tænder. De er kun 5 mm lange, så har man sko og kraftige bukser på, kan hugormen ikke bide igennem.

Skulle uheldet alligevel være ude, er det vigtigt at søge læge eller dyrlæge med det samme. Især børn, ældre og hunde bør være under observation nogle timer efter.

Hugormen er fremme fra marts/april måned og frem til oktober.

De fleste hugorm er grå-brune med en velafgrænset mørkere zig-zag stribe ned af ryggen, men enkelte er helt sorte.

Den eneste måde man derfor kan adskille den fra den anden danske slange - den ugiftige snog, er at snogen næsten altid har 2 gule nakkepletter.
Hugormen sprøjter ca. 30 mg gift ind i byttet på ca. 1/40 sekund. Slangen danner selv giften, og efter bare 2-3 dage er depoterne atter fyldt op.

Annonce

Symptomerne på hugormebid hos en hund

Da alle byttedyr får sprøjtet ca. 30 mg gift i sig, er forgiftnings-symptomerne hos mindre hunde som regel kraftigere, end ved de større hunde.

Hunden kan ragere så kraftigt på giften at den udløser et anafylaktisk chok.

Ejeren skal gøre følgende:
Hunde med hugormebid skal holdes så meget i ro som muligt.
Er hunden bidt i et ben, kan man binde et stramt omslag ovenfor bidet, så giften ikke fordeles til resten af kroppen.

Søg straks lokal dyrlæge. Hunden skal gerne bringes til dyrlæge inden for 30 minutter.

Annonce

FAKTA

Hugorme har været totalt fredet siden 1981. Det betyder at antallet af hugorme nu er stigende.

Man antager at cirka 200 mennesker hvert år bliver bidt af hugorm i Danmark, og af disse indlægges cirka 20 mennesker på hospitalet.

I Danmark er 7 mennesker døde af hugormebid i perioden fra 1900 til 1947. I de sidste 50 år har der kun været ét dødsfald.

Bi- og hvepsestik er således årsag til flere dødsfald end hugorme.

Hugormen har derimod mange fjender.

De vigtigste er mennesker, musvåger, krager, pindsvin og hønsefugle så som fasaner. Men også grævlinger, hermeliner, ildere og tamkatte har hugormen på deres spiseseddel.

I nogle egne af Danmark spiste man tidligere hugorm. Det var typisk de halvstore drenge, som blev sendt ud på heden for at fange de såkaldte "bakke-ål".

Giften er forholdsvist stærk - stærkere end de amerikanske klapperslanger ifølge det såkaldte LD50-index.

Omtrent 30 procent af biddene er såkaldte tørre bid. Det vil sige, at der ikke er nogen gift i biddet. Kun 10-15 procent af de bid, der bliver registreret årligt, er alvorlige.
Kilde: Wikipidia

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Turistavisen - DK

Mød vikingerne hele sommeren på Bork Vikingehavn. Her er der masser af plads til nye oplevelser, så tag familien med tilbage til vikingetiden og bliv en del af den levende historie.

Mest læste

Seneste nyt

Turistavisen - DK

Naturen holder aldrig lukket

Annonce