Annonce
Turistavisen - DK

Hornvarefabrikken er åbnet ganske stille på havnen i Ringkøbing

Peder Frølund Buch passer indtil videre Hornvarebutikken i Ringkøbing. Foto: Kaj Poulsgaard
- Det er skønt at komme til en by, hvor det lokale butikslivs ve og vel i den grad ligger befolkningen på sinde, siger Peder Frølund Buch, der meget stille og roligt har åbnet Hornvarefabrikkens butik på havnen i Ringkøbing.
Annonce

Ringkøbing: Det er i sandhed en underlig tid at åbne en ny butik i. Under normale omstændigheder ville en ny butik fyldt med kunsthåndværk på havnen i Ringkøbing være lidt af et tilløbsstykke.

Men vi er som bekendt midt i en corona-krise. Derfor er der som kunde i butikken Hornvarefabrikken god plads til at studere varerne.

- Vi har valgt at åbne stille og roligt - helt som planlagt. Vi overholder naturligvis alle retningslinjer fra myndighederne, og så håber vi, at det snart bliver hverdag igen, siger Peder Frølund Buch fra ejerfamilien bag Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg.

- Vi har været så heldige, at det er lykkedes os at få ansat to af de oprindelige ekspedienter fra De Ni Muser, der lå her før, så kunderne fremover vil komme til at møde kendte ansigter på adressen. Men på grund af krisen har vi sendt alle vores ekspedienter hjem, siger Peder Frølund Buch.

Til gengæld har han så god tid til at nyde placeringen, der giver et skønt blik ud over vandet, og han er utrolig glad for placeringen i Ringkøbing.

- Vi har set på byen siden 2015, og vi synes, at vi har fået en helt perfekt placering. Vi har bevidst valgt ikke at placere os i en ren turistby, for vi vil gerne være et sted, hvor der også er et bagland om vinteren, så vi kan beholde vores personale hele året. Og jeg må sige, at jeg aldrig har været et sted, hvor det i den grad skinner igennem, at det lokale butikslivs ve og vel ligger de lokale på sinde. Vi er blevet taget vanvittigt godt imod. Det er vidunderligt. Det vil jeg gerne sige en kæmpe stor tak for, siger, Peder Frølund Buch.

Med placeringen i Ringkøbing har Hornvarefabrikken nu tre lokationer. De andre er den oprindelige i Bøvlingbjerg, hvor produktionen stadig ligger samt en afdeling i Aarhus.

I butikken i Ringkøbing er det naturligvis hornvarerne, der dominerer. Her er skeer og bestik i alle størrelser, samt ikke mindst smykker og andet kunsthåndværk, men ejerne har suppleret op med andre varer, som, de mener, passer godt til hornvareudvalget.

- Grunden til, at vi står op om morgenen, og gør det, vi gør, er, at vi elsker hornvarer og historien bag håndværket. Vi vil gøre alt for at bevare håndværket. Derfor har de varer, vi supplerer op med, naturligvis tilsvarende håndværksmæssige kvaliteter. Det gør jo samtidig, at man altid kan finde en god gave i butikken - også hvis det ikke lige skal være et hornvare-produkt, siger Peder Frølund Buch.

Hornvarefabrikken blev landskendt, da Sara Brunn Buch i et par sæsoner deltog i tv-programmet ”Made In Denmark”, hvor otte kunsthåndværkere skiftedes til at arbejde med forskellige råvarer. På tilsvarende måde skal de to ekspedienter i butikken også oplæres i råvaren.

- Det er vigtigt, at de kender produktet til bunds, så de kan give den rigtige vejledning, siger Peder Frølund Buch.

Når corona-krisen er drevet over, vil der blive holdt en rigtig åbningsfest på havnen i Ringkøbing.

Der er et breds udvalg af kunsthåndværk i butikken, men naturligvis mest hornvarer. Foto: Kaj Poulsgaard
Armbånd i horn er naturligvis en af produkterne i den nye butik på havnen. Foto: Kaj Poulsgaard
Skeer i alle størrelser. Foto: Kaj Poulsgaard
Var det noget med en flot broche af horn, så kan det nu findes i Ringkøbing. Foto: Kaj Poulsgaard
Hornvarebutikken sælger også håndværksvarer fra andre producenter. Foto: Kaj Poulsgaard
Der kan købes andre gaver end hornvare i Hornvarefabrikkens nye butik i Ringkøbing. Foto: Kaj Poulsgaard
Halskæder af horn. Foto: Kaj Poulsgaard
Nogle af de andre varer i forretningen Hornvarefabrikken på havnen i Ringkøbing. Foto: Kaj Poulsgaard
Hornvarefabrikken er nu åbnet på havnen i Ringkøbing. Indtil videre er det Peder Frølund Buch fra ejerfamilien, der passer butikken. Foto: Kaj Poulsgaard
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Turistavisen - DK

Mød vikingerne hele sommeren på Bork Vikingehavn. Her er der masser af plads til nye oplevelser, så tag familien med tilbage til vikingetiden og bliv en del af den levende historie.

Mest læste

Seneste nyt

Annonce