Annonce
Turistavisen - DK

Lad badedyret blive på land og pas på revlehuller

Ved pålandsvind kan revlehuller skabe farlige situationer, fordi man kan blive ført væk fra kysten og gå i panik.Bei auflandigem Wind können Brandungsrückströme gefährliche Situationen entstehen lassen. PR-foto
Bliver du grebet af strømmen, så kæmp ikke imod, men svøm til siden og væk fra strømmen.

Baderåd: I Danmark kan man risikere stærk fralandsvind ved de østvendte kyster og stærk pålandsvind ved de vestvendte kyster. Ved fralandsvind er der meget små bølger på vandet, men strømmen kan alligevel være stærk.

- Der er et par forholdsregler, der er gode at kende, når man bader i fralandsvind. Først og fremmest skal man lade være med at tage badedyr, luftmadrasser og andet med i vandet. På for eksempel en luftmadras kan du meget stærkt drive væk fra kysten, hvis du bliver taget af vinden. Det overrasker mange badegæster hvert eneste år, som livredderne må hente tilbage på land. Driver dit badedyr fra dig, så undlad at svømme efter det, for selvom vandet umiddelbart ser roligt ud, kan det kræve mange kræfter at svømme tilbage til land igen, siger Michael Iwersen, uddannelsesleder i Trygfonden Kystlivredning, i en pressemeddelelse.

Farlige revlehuller

Ved pålandsvind kan revlehuller skabe farlige situationer, fordi man kan blive ført væk fra kysten og gå i panik. Det er en god idé at sætte sig ind i, hvordan man redder sig ud af et revlehul.

- Pålandsvind giver store bølger, som er sjove at kaste sig i, men der er virkelig meget kraft på bølgerne, og derfor er der fare for at blive væltet omkuld. Bølgerne giver stærk strøm og danner revlehuller, hvor der kan være stærk strøm væk fra kysten, som kan trække dig med ud. Sker det, er det vigtigt at bevare roen, svømme til siden og tilbage til land med bølgernes hjælp. Hvis man kæmper mod strømmen, bruger man alt for mange kræfter, og så bliver det farligt, siger Michael Iwersen.

Annonce

Undgå moler i pålandsvind

Livredderne fraråder også badning tæt ved moler og lignende, når der er stærk pålandsvind.

- Ved moler og ved høfder og bølgebrydere, der oftest består af store sten, er der risiko for, at du kan blive kastet mod dem, når de kraftige bølger slår ind mod kysten. Bad i stedet langs stranden, hvor der ikke er moler, høfder eller andet, siger Michael Iwersen.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce