Annonce
Turistavisen - DK

Nyd stemningen til den årlige fiskedag i Thyborøn

Få oplevelser ud over det sædvanlige, når Thyborøn inviterer til den årlige fiskedag med vandlege, aktiviteter og fisk i lange baner - ikke mindst Tørfisk på scenen – den 3. august
Annonce

Første lørdag i august er der som sædvanligt masser af aktiviteter og underholdning i Thyborøn, på havnen og ved Thyborøn Fiskeauktionscenter, når Vestkystens store fiskedag finder sted.

- Det er helt fantastisk at opleve, hvad vi kan, når vi står sammen. Fiskedagen er efterhånden blevet et seriøst trækplaster på vestkysten med sjove og spændende begivenheder og aktiviteter. Det er noget af en bedrift. Og jeg er sikker på, at det nok skal tiltrække en masse mennesker til Thyborøn, siger event og handelschef, Mai Lindgaard.

Fiskedag er dagen, hvor hele familien samles, smager på fisk, nyder stemningen og den gode musik. Her er masser af aktiviteter for børn. De kan fange krabber, kælke på isbanen eller lege i det store hoppeland.

Man kan også opleve sprælske fiskeauktioner, prøve sejlture fra havnen og høre den lokale gruppe "Tørfisk" rulle sig ud på scenen. De kalder sig Danmarks ældste boyband, og er uden tvivl nogle af Thyborøns mest berømte sønner. Desuden spiller det lokale og meget populære band, The Grandfætters i løbet af dagen. Bandet spiller en god portion egne numre, og fylder hullerne ud med historier og anekdoter fra livet i det vestjyske.

Og naturligvis er der til Fiskedagen også fisk i lange baner – både som smagsprøver og til at købe med hjem.

En ny aktivitet i år er en guidet rundtur i Fiskehallen, hvor historien om fiskens vej fra båd til bord bliver fortalt.

- Der er også masser af aktiviteter for børn. Blandt andet sejler JyllandsAkvariet sælsafari fra Konsumkajen, ligesom man kan komme på guidet havnerundfart med, fortæller Mai Lindgaard.

Billetter købes via Jyllandsakvariets hjemmeside eller på dagen.

Annonce

En gammel tradition

Fiskedagen har efterhånden mange år på bagen. Den første Fiskedag i Thyborøn blev afholdt i 1977, hvor tre af byens handelsfolk kom på ideen. De fik hjælp af den lokale husmoderforening, der stod for tilberedning af rødspætterne, samt en lokal harmonikaspiller, der tilfældigvis kom forbi.

- Den første Fiskedag må siges at have været en succes. Arrangørerne regnede med cirka 100 besøgende, men der kom nærmere 500. Og siden da har Fiskedagen vist sig at være en holdbar idé, som har vokset sig endnu større, men det er stadig den lokale opbakning og de mange frivillige hænder, der er grundstenen, siger Mai Lindgaard.

Kort sagt en ægte vestjysk begivenhed, hvor havet, fisken, kulturen og underholdningen slår sig sammen om en uforglemmelig oplevelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Turistavisen - DK

Mød vikingerne hele sommeren på Bork Vikingehavn. Her er der masser af plads til nye oplevelser, så tag familien med tilbage til vikingetiden og bliv en del af den levende historie.

Turistavisen - DK

Naturen holder aldrig lukket

Annonce