Annonce
Turistavisen - DK

Ringkøbing Museum fortæller om en lille by med en stor historie...

Her er alt fra udstillingerne om Vestjyllands lille hovedstad til udstillingerne om Anden Verdenskrig og bunkerturene ved Houvig
Annonce

Ringkøbing: På museet kan i opleve alt fra udstillingerne om Vestjyllands lille hovedstad til udstillingerne om Anden Verdenskrig og bunkerturene ved Houvig, der gør historien levende og nærværende. Som altid kan I også gå på opdagelse i museets hyggelige butik, hvor I finder bøger om historiske emner og finurlige fund med et strejf af fordums tider.

På Ringkøbing Museum kan man komme helt tæt på historien om købstaden Rngkøbing - Vestjyllands lille hovedstad. På Dommerkontoret, der er en del af museet, fortælles byens spændende historie, og her kan I blive klogere på historien om Ringkøbing Amt og gennem malerierne af den lokale kunster, Jesper Maler, kan I nærmest træde ind i 1800-tallets Ringkøbing.

Annonce

Flyvere i natten

Få et indblik i historien om de 19 allierede fly, der styrtede ned omkring Ringkøbing Fjord under Anden Verdenskrig. Alderen på piloter og besætningsmedlemmer var lav ¬– og dødeligheden høj. Ofte efterlod de sig et Tyskland i flammer og en enke derhjemme. Historien bag hvert enkelt flystyrt bliver fortalt med billeder, lyd og genstande. Se også filmen om krigsenke, hvis mand styrtede ned i Vestjylland. Bunkerne ved Ringkøbing - både på museet op på stranden... På Ringkøbing Museum kan I også opleve historien om en helt særlig bunker. Bunkeren blev, i krigens sidste dage, efterladt med alt inventar og sandede til. Men modsat de øvrige bunkere, som efterfølgende blev rømmet, stod denne som tidslomme uberørt indtil 2008. Bunkeren og dens interiør rekonstrueret på museet, og man kan gå ind i den og opleve hvordan livet var for soldaterne - blandt andet Gerhard Saalfeld, der boede i netop denne bunker. I kan også tage med på museets guidede bunkertur i Houvig-Fæstningenden d. 30. maj og 6. juni, og opleve hvordan de store betonkæmper stadig ligger på stranden - men præget af naturens rasen og tidens tand.

I museets hyggelige butik kan man bruge lang tid på at gå på opdagelse blandt alle de sjove og finurlige retrovarer, her finder I også et stort udvalg af bøger om Vestjyllands historie. Der er gratis adgang i museumsbutikken.

Praktisk information

Ringkøbing Museums åbningstider og entré Mandag-fredag kl. 11-17 Lørdag kl. 10-14 Søndag: lukket Helligdage kl. 10-14 (18.-.19. + 21.-22. april + 17. maj + 30. maj + 9.-10. juni) Entré 50 kr. Børn og unge under 18 år gratis i følge med voksne.

Bunkertur i Houvig Fæstningen 16. maj, 30. maj og 6. juni Dansk guide kl. 16.00-17.30. Tysk guide kl. 13.30-15.00 Mødested: Houvig Strand P-plads, ca. 4 km nord for Søndervig. GPS: N: 56.1532. Ø: 8.1201 Pris: 75 kr. for voksne, Børn 6-14 år 25 kr. Billetter kan købes ved turstart, på Ringkøbing Museum eller Turistkontoret. Flere lokale sommerhusudlejningsbureauer sælger også billetter. Selve turen er ca. 2.5 km og foregår i det kuperede klitlandskab

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce