Annonce
Turistavisen - DK

Seks særligt dejlige strande i Lemvig

Friluftsrådet har vurderet strandene i Danmark og givet ikke færre end seks strande i Lemvig det attraktive blå flag, der signalerer ekstra lækker strand med blandt andet rent badevand, livredningsudstyr, toiletfaciliteter og miljøformidlingsaktiviteter.
Annonce

Friluftsrådet har igen i år tildelt det attraktive Blå Flag til seks strande i Lemvig Kommune, nemlig Vejlby Badestrand, Vinkelhage Strand, Gjellerodde Strand, Høfde Q, Thyborøn Badestrand og Ferring Strand.

Blå Flag er en mærkningsordning, der garanterer, at badevandet er rent, og der bliver taget hensyn til både natur og miljø, men også at der er ordnede forhold i form af toiletter, affaldsfaciliteter og livredningsudstyr. Desuden bliver der taget prøver for at kontrollere badevandet for sygdomsfremkaldende bakterier.

Dette er alt sammen med til, at alle får en god oplevelse på stranden.

Friluftsrådet involverer både gæster og lokale folk ved at afholde natur- og miljøformidlingsaktiviteter og andre arrangementer for børn og unge. Her bliver man informeret om, hvad man selv kan gøre for at bevare naturen, når man gæster en strand med blåt flag.

I løbet af sæsonen vil alle strande få kontrolbesøg af en dansk Blå Flag-konsulent, som kontrollerer at alt er i overensstemmelse med Blå Flags kriterier. Den internationale Blå Flag organisation aflægger også uanmeldte kontrolbesøg.

Minimum en strand i hver kommune skal have et handicaptoilet og adgang til strandområdet.

Det betyder flaget

På en Blå Flag strand finder du:

Rent badevand

Livrednings- og førstehjælpsudstyr samt livreddere enkelte steder

Nødtelefon på eller i nærheden af stranden eller dækning så mobiler kan bruges som nødtelefon

Natur- og miljøformidlingsaktiviteter

Information om miljøforhold og naturområder

Toiletfaciliteter

Affaldsfaciliteter samt affaldssortering

Informationstavle

Annonce

Det blå flag

Blå Flag er en international miljømærkningsordning, som sikrer dig gode oplevelser ved strand og havn. Friluftsrådet arbejder for at beskytte og passe godt på vores fælles hav- og kystmiljø.

Rådet tildeler det Blå Flag til de strande og havne, som gør en ekstra indsats for miljøet og som arbejder med at højne strandens eller havnens standard. Samtidig oplyser rådet om livet og miljøforholdene langs kysterne og i havet, og hvordan man kan bruge naturen på den mest hensigtsmæssige måde.

Når du besøger en Blå Flag-strand vil du derfor opleve, at der er høj vandkvalitet, at der er en klar og tydelig miljøinformation, at der er gode udenoms-faciliteter, og at der er fokuseret på vandsikkerhed.

Blå Flag programmet drives i Danmark af Friluftsrådet, men ejes af non-profit organisationen FEE – Foundation for Environmental Education , som har hovedkontor i Danmark.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Turistavisen - DK

Mød vikingerne hele sommeren på Bork Vikingehavn. Her er der masser af plads til nye oplevelser, så tag familien med tilbage til vikingetiden og bliv en del af den levende historie.

Mest læste

Seneste nyt

Turistavisen - DK

Naturen holder aldrig lukket

Annonce