Annonce
Turistavisen - DK

Tirpitz – fra slagskib til verdensmuseum i Blåvand

Forleden åbnede Tirpitz-museet i klitterne udenfor Blåvand.

Et arkitektonisk mesterstykke tegnet af den danske verdensarkitekt Bjarke Ingels men bygget på solidt og dristigt vestjysk håndværk.

Annonce

Museet er skabt på resterne af Hitlers kanonstilling Tirpitz som en håndsrækning til moderne kulturforståelse i Danmark og Tyskland.

Tirpitz bliver kaldt et museum for dem, der ikke går på museer.

Det 150 millioner kroner dyre byggeri er da også i højere grad et kulturhistorisk formidlingshus i verdensklasse. Opført i beton, stål og glas på grænsen af det muliges byggekunst og næsten gemt i fredede klitter med nyplantet marehalm på toppen.

Museet hører til blandt de 13 mest imødesete byggerier i verden i 2017 – og nu står det klar.

Klar til at blive brugt, oplevet og efterset.

Klar til at vise sine mange skatte i form af en fantastisk 3D audiovisuel udstilling om ”Den skjulte vestkyst”, omen også ”En hær af beton” og ”Rav - havets guld”.

Royal åbning

Selve åbningen af Vestkystens nye kulturelle fyrtårn blev foretaget af Kronprins Frederik, der sammen med arkitekt Bjarke Ingels nød de mange visuelle effekter på udstillingerne.

Selv lød verdensarkitekten ganske godt tilfreds med resultatet og Kronprinsen håbede, at rigtig mange gæster fra nær og fjerne ville få glæde at museet i den kommende tid.

Museets prispolitik gør det muligt for en børnefamilie af opleve stedet ganske billigt. Prisen pr. voksen er 125 kroner mens børn under 18 er gratis.

For 200 kroner kan man erhverve sig et sæsonkort med fri adgang eller et ugekort, der gælder til alle Varde Kommunes syv øvrige museer.

Ved indgangen kan man desuden tage en audioguide med rundt for på dansk, tysk og engelsk at aktivere og lytte til særlige spændende historier.

For eksempel om den lokale ravmands allerbedste fund en rigtig isvinter i tæt tåge ved strandene i Blåvand og på Skallingen.

Indretningen af de permanente udstillinger er skabt af hollandske Tinker Imagineers, der er specialister i oplevelsesdesign.

Annonce

FAKTA

Det nye museum dækker i alt 2.500 kvadratmeter.

Byggeriet krævede 10.560 ton beton og 600 ton armeringer i jern.
Alle synlige vægge og lofter af beton er støbt på stedet.

Tagene over udstillingerne svæver næsten i luften og er alene forbundet til de ydre vægge. Det tungeste næsten frithængende vejer 1.090 ton.

Et enkelt af vinduespartierne er det største stykke glas monteret på en bygning i Danmark. Det dækker 17 kvadratmeter – er seks meter højt og vejer 1,5 ton.

Tirpitz bliver varmet op med geotermisk varme hentet fra 23 brønde, som hver er 140 meter dybe.

Bjarke Ingels har med sin virksomhed – BIG – etableret sig som en af verdens førende arkitekthuse med prestigeprojekter i hele verden.

For eksempel det nye World Trade Center i New York, Washington Memorial og Googles nye hovedkvarter i Californien.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Turistavisen - DK

Mød vikingerne hele sommeren på Bork Vikingehavn. Her er der masser af plads til nye oplevelser, så tag familien med tilbage til vikingetiden og bliv en del af den levende historie.

Mest læste

Seneste nyt

Turistavisen - DK

Naturen holder aldrig lukket

Annonce