Annonce
Turistavisen - DK

Ud under åben himmel - naturlig kolorit på tilværelsen kræver ikke den store planlægning

Mikkel og Camilla nyder hinanden, roen og naturen i et shelter ikke langt fra Karlsgårde med udsigt til Varde Å. Foto: Tatjana Johnsson
Shelters er en nem og billig måde at overnatte i naturen på, og ved vestkysten er der mange af slagsen. Få en ekstra lokal oplevelse i sommerferien. Der er kun ganske få regler at følge.
Annonce

Sig/Karlsgårde: At overnatte i shelters er blevet vældig populært. Det er både lokale og tilrejsende, der benytter sig af disse læskure, som det engelske ord betyder.

Det er nemt at overnatte i områdets mange offentlige shelters. Der er kommet flere nye "læskure" de sidste par år, og det kræver ikke de store forberedelser at overnatte i et, hvis man spontant får lyst til at opleve lidt mere i sin ferie, og så er det gratis.

- Vi har bare bestemt os for at vandre og sove i shelters et par dage her i sommerferien, siger Camilla Henriksen, 22 år, der bor i Esjerg, hvor hun er i kontorlære, mens hun stiller rygsækken foran shelteret et godt stykke udenfor Sig, hvor udsigten ned til Varde å mest af alt ligner et guldaldermaleri med marker og enge og græssende køer.

- Jeg tror, vi skal bage snobrød i aften, siger kæresten, der er håndværker og ligeledes fra Esbjerg, Mikkel Harkjær (22 år), der har en klump dej med i opbakningen.

At sove i shelters er en dejlig måde at komme hinanden ved på i fred og ro, og så er det ganske gratis, og man er omgivet af flot natur

Mikkel Harkjær.

Annonce

Mange unge ved Nysø

Parret benytter sig ofte af at sove i telt eller shelters i naturen, hvor de også tit tager hundene med. De har været mange steder i lokalområdet sammen - blandt andet også ved Nysø i Varde, hvor der kommer mange unge og overnatter.

- Det er en dejlig måde at få lidt ro og fred på. Vi kommer hinanden ved, og så lærer vi nogle nye steder at kende i lokalområdet, siger Mikkel Harkjær, inden parret vandrer videre for at vende tilbage senere og sove i shelteret.

At sove i shelter

  • Naturstyrelsen har et danmarkskort over, hvor man kan finde shelters i naturskønne områder.
  • Der er også en oversigt over, hvor man kan slå sit telt op gratis - bemærk: Det er altid kun for én enkelt nat ad gangen.
  • Desuden finder man her regler for benyttelse af shelters.
  • Et shelter, uanset hvordan det så ud, da man kom, skal man aflevere, som man selv gerne vil modtage det. Pænt og ryddeligt.
  • Affald tager man med efter brug eller smider i en skraldespand. Det er ikke en idé at grave affald ned, da rævene graver det op igen.
  • Derimod graver man sin nødtørft ned – toiletpapir bør heller ikke flyde i naturen, hvor det kan ende med at flyve generende rundt.
  • Det er ikke lovligt at udvise støjende adfærd lige meget hvilken slags.
  • Mere information om shelters og teltovernatning: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/overnatning/shelters/
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Turistavisen - DK

Mød vikingerne hele sommeren på Bork Vikingehavn. Her er der masser af plads til nye oplevelser, så tag familien med tilbage til vikingetiden og bliv en del af den levende historie.

Turistavisen - DK

Naturen holder aldrig lukket

Annonce