Annonce
Udland

EU foreslår social retfærdighed og Danmark rynker på næsen

Jobkommissær Nicolas Schmit præsenterer torsdag en handlingsplan, der ifølge EU-Kommissionen skal sikre social retfærdighed i EU. Foto: Olivier Matthys/Ritzau Scanpix
Social retfærdighed er godt, men det skal ikke komme i en form, hvor det truer dansk model, mener politikere.

Den økonomiske krise, som pandemien har skabt, kan føre til en social krise i Europa, advarer EU-Kommissionen, der som modtræk vil styrke de sociale rettigheder over hele EU.

Torsdag har Kommissionen fremlagt en handlingsplan. Fundamentet er EU's "søjle for sociale rettigheder", 20 konkrete mål for arbejdsmarkedet, der blev vedtaget på et topmøde i Göteborg i 2017.

I planen er en konkret plan for jobskabelse efter pandemien. Det er en henstilling - ikke-bindende lovgivning - der blandt andet via EU-penge skal sikre, at ansatte i uddøende sektorer kommer videre til andre job.

Overordnet opsættes tre 2030-mål. Mindst 78 procent af alle voksne, pensionister fraregnet, skal være i job - og heraf en noget større andel af kvinder. Desuden er der mål for fattigdomsreduktion og efteruddannelse.

Traditionelt er der dansk uvilje mod initiativer, der vedrører potentiel indblanding fra EU i forhold på arbejdsmarkedet.

EU skal ikke være en social union, har det lydt fra danske partier. Man forsvarer den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter indgår aftalerne.

Socialdemokraterne er dog positivt overrasket. EU-parlamentariker Marianne Vind (S) mener, at Kommissionen har lyttet til Danmark og ikke overtrådt den kompetence, der for EU er begrænset af traktaten på dette område.

- Handlingsplanen rammer en sjældent set fornuftig balance. Kommissionen fremhæver vigtigheden af at sikre sociale fremskridt på tværs af Europa. Men den anerkender, at arbejdsmarkeds- og socialpolitik først og fremmest er en national kompetence, siger hun.

Vind fremhæver, at den vil "kickstarte jobskabelsen i EU, forbedre lønmodtagernes arbejdsmiljø og sikre platformsarbejdere bedre forhold".

Men hun - og andre - rynker alligevel på næsen over de fortsatte planer for en mindsteløn i EU. Og planerne for efteruddannelse, hvor 2030-målet er, at 60 procent årligt skal have efteruddannelse.

I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, som ordner den slags.

En kilde i EU-Kommissionen bekræfter, at det er muligt, at der vil blive vedtaget en henstilling til EU-landene for efteruddannelse.

- Vi forudser ikke, at der er bindende lovgivning på vej. Traktaten er, som den er. EU-Kommissionen er opmærksom på kompetence, og den skal respekteres, siger kilden til Ritzau.

Morten Løkkegaard (V) er mere skeptisk over for udspillet i sin helhed.

- Vi er lodret imod, at EU skal føre socialpolitik. Det kan skabe en glidebane, hvor vi pludselig nærmer os en socialunion. Det skal EU på ingen måder være, siger han i en skriftlig kommentar.

Han peger på forslaget om mindsteløn og EU-borgeres ret til danske dagpenge. Det er op til medlemslandene at føre en ansvarlig socialpolitik, mener han, og henviser til en høj dansk skat.

- Danmark skal ikke betale for, at EU bekæmper hjemløshed eller fattigdom i andre medlemslande, siger han.

Om udspillet siger Dansk Arbejdsgiverforening, at man er "tilhænger af et socialt Europa", men "ikke tilhængere af en social union" dikteret af EU.

- Kommissionens forslag vil udfordre den model (den danske, red.), og det vil være skidt for Danmark, siger direktør Jacob Holbraad.

Der er planlagt et EU-topmøde i Portugal om sociale rettigheder i maj 2021.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Udland

Navalnyj vil indstille sin sultestrejke

Annonce