Annonce
Udland

Forhandlinger om George Floyd-politireform kollapser i USA

I kølvandet på George Floyds død gik enorme folkemængder på gaden for at kræve, at politistyrker landet over bliver straffet med lavere budgetter. (Arkivfoto). Foto: Matt York/Ritzau Scanpix

Forhandlingerne er brudt sammen, fordi republikanerne nægter at skære i politibudgettet, siger en senator.

I den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C., led demokraternes politireform onsdag aften dansk tid et nederlag.

Efter at være blevet godkendt i Repræsentanternes Hus helt tilbage i marts, brød forhandlingerne om reformen sammen i Senatet.

Demokraterne og republikanerne var nået til enighed om mange temaer i reformen, men ifølge en republikansk senator var det demokraternes ønske om at skære i politibudgettet, der skilte dem ad.

Annonce

De to parter havde sat sig for at mejsle et kompromis ud af reformteksten, men måtte onsdag aften sande, at det ikke var muligt at nå til enighed.

Dermed ser det sort ud for reformens fremtid som lovtekst, og det kan ligne et nederlag for præsident Joe Biden.

Biden gik til valg på at ville reformere politiet og nød stor opbakning fra sorte amerikanere.

Reformen, som parlamentarikerne onsdag aften opgav at forhandle videre om, er navngivet efter den sorte amerikaner George Floyd.

Floyd døde, efter at politibetjenten Derek Chauvin pressede sit knæ mod hans hals i adskillige minutter. Chauvin er siden blevet dømt for drab.

Episoden udløste en ny og voldsom bølge af demonstrationer mod politivold både i USA og i mange andre lande.

Selv om reformen onsdag fik et slag i Senatet, håber præsident Biden stadig, at den får liv på jord.

- Jeg håber stadig, at jeg kan skrive under på en omfattende og meningsfuld politireform, som ærer George Floyds navn og minde. For vi har brug for lovgivning, som sikrer varige og betydningsfulde ændringer, siger han i en udtalelse.

Ifølge den republikanske senator valgt i delstaten South Carolina Tim Scott var de to partier ellers nået frem til enighed om en række centraler temaer i reformen.

Blandt andet var der enighed om at begrænse politibetjentes beføjelser til at tage halsgreb samt en begrænsning om at overføre militært materiel til politistyrker. Der var også enighed om øget støtte til at behandle psykisk sygdom blandt betjente.

I sidste ende var det ifølge Tim Scott demokraternes ønske om at skære i politiets budget, der skilte de to partier ad.

- Demokraterne sagde nej, fordi de ikke kunne give slip på deres kamp for at skære i finansieringen til politiet, siger han.

/ritzau/AFP

Annonce

Mest læste

Annonce
Udland

Ecuador slår alarm efter blodige optøjer og drab på 11-årig

Annonce
Annonce
Udland

Premierminister står fast: Polsk forfatning står over EU-lov

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Udland

Ekspræsident Clinton er indlagt på hospitalet med infektion

Udland

Chefredaktør på Bild fyret efter affære med praktikant

Udland

Irak anholder mistænkt bag grusomt IS-angreb i Bagdad i 2016

Udland

Advokat: Drabssigtet dansk statsborger samarbejder med politi

Mest læste

Udland

Myanmar løslader hundredvis af politiske fanger efter pres

Udland

Kina forbyder børn at spille videospil i over tre timer om ugen

Udland

Hizbollah-leder hævder at have enorm hær efter uro i Beirut

Udland

Nordkorea affyrer tilsyneladende ballistisk missil

Udland

De sidste amerikanske soldater har forladt Afghanistan

Udland

Trump sagsøger udvalg for at blokere dokumenter om kongresuro

Indland

Tyrkiet indkalder dansk ambassadør efter opfordring til løsladelse af aktivist

Udland

Letland lukker skoler og butikker efter smittestigning

Udland

Pandemien gjorde stort indhug i den britiske musikbranche

Udland

Dommer godkender Kanye Wests navneændring til Ye

Udland

USA's kritiserede udsending til Afghanistan forlader posten

Annonce