Annonce
Udland

Orbán til Tyskland: Accepter at UEFA afviser regnbuefarver

Münchens borgmester havde ønsket, at Allianz Arena onsdag aften skulle være oplyst med regnbuefarver, når Tyskland og Ungarn mødes i en EM-kamp. Men UEFA sagde nej og kaldte det en politisk manifestation over for en kontroversiel lov i Ungarn om homoseksuelle. Billedet er fra juli 2016, hvor regnbuefarver lyste op på stadion i den sydtyske by. Foto: Tobias Hase/Ritzau Scanpix
En stat skal ikke beslutte, om regnbuefarver lyser op over stadion, siger Ungarns premierminister før EM-kamp.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, beder nu det politiske liv i Tyskland om at acceptere det forbud, som det europæiske fodboldforbund, UEFA, har udstedt inden onsdag aftens EM-kamp mellem Tyskland og Ungarn.

Det gælder et forbud mod at lade regnbuefarver lyse op over EM-stadionet i München.

Han advarer mod at blande sig i ungarsk politik og forsvarer en ny kontroversiel lov, som af mange ses som et angreb på homoseksuelle.

Annonce

Det er nyhedsbureauet dpa, der har talt med den ungarske premierminister.

- Om stadionet i München eller et andet europæisk stadion skal lyse op med regnbuefarver, er ikke en beslutning, der kan tages af en stat, siger Orbán.

Ifølge dpa har Orbán droppet sin tur til München for at overvære kampen. Det er imidlertid ikke bekræftet af premierministerens talsmand, som afviser at kommentere Orbáns private program.

Orbán kritiseres rundtom i Europa for en ny lov i Ungarn, der forbyder indhold, som kan fremme homoseksualitet for unge under 18 år. Det gælder både i skolebøger og eksempelvis på film og tv.

Det er ifølge kritikere det seneste eksempel på, at han og hans regering forsøger at udgrænse seksuelle minoriteter.

Selv siger Orbán, at "regnbuefarverne selvfølgelig hører til i gadebilledet" i den ungarske hovedstad, Budapest.

Han mener, at homoseksuelles rettigheder er beskyttet af den ungarske stat. Men opdragelsen af børn skal ske hjemme hos forældrene.

- Vi beskytter denne forældreopgave, påpeger han.

Det var Münchens borgmester, Dieter Reiter, fra det socialdemokratiske SPD, som ønskede, at regnbuefarverne skulle lyse op over byens stadion onsdag aften. Det afviste UEFA med henvisning til, at det ville være en politisk manifestation.

Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, kalder UEFA's beslutning forkert.

- Det er sandt, at fodboldbanen ikke handler om politik. Det er om mennesker, om fairness, om tolerance. Det er derfor, at UEFA sender det forkerte signal, skriver han på Twitter.

Det er et synspunkt, som den danske fodboldlandstræner, Kasper Hjulmand, har tilsluttet sig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Udland

Netflix vil kræve vaccination hos folk på produktioner i USA

Annonce
Annonce
Udland

Vild monsunregn sender verdens største flygtningelejr i knæ

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Udland

New Zealand kåres som bedste sted at overleve globalt kollaps

Udland

Åbenmundet landbrugsmilliardær får lang fængselsstraf i Kina

Udland

Klodens ressourcer for i år er opbrugt - overforbruget er i gang

Udland

Thailand sætter daglig rekord i antal smittede og døde

Udland

Betjent i USA er anholdt for at true mistænkt på livet

Udland

Senatet stemmer gigantisk lovpakke om veje og broer videre

Udland

Ny præsident i Peru varsler kamp mod korruption

Udland

Google og Facebook indfører vaccinekrav for ansatte på kontorer

Udland

Tunesisk præsident bebrejder forkerte valg for dårlig økonomi

Udland

Den skæggede bassist Dusty Hill fra ZZ Top er død - 72 år

Udland

Senatorer i USA er tæt på stor lovpakke om broer og veje

Annonce