Annonce
forside

Succes tager pusten fra værtspar

Heidi og Carmi Cohen Arkivfoto: Lars Detlef

Heidi og Carmi Cohen, som ejer Landevejskroen i Døstrup, har oplevet en succesfremgang, som de næsten ikke selv troede muligt, da de for knap 2 år siden stod med en fuldstændig istandsat kro.

Annonce
Heidi og Carmi købte for et par år siden den fuldstændig faldefærdige Landevejskro, for at sikre at Døstrup kunne bevare sin gamle historiske kro. Det tog lang tid at få kroen, som de ønskede det, men da alt arbejdet var tilendebragt var det også lykkedes at skabe en fuldstændig fantastisk kro i de gamle bygninger. Og samtidig har ægteparret valgt at drive kroen, så det falder i kundernes tilfredshed.

- Ja vi har fået så travlt, at vi ikke længere kan følge med, erkender de to, som faktisk i starten slet ikke selv ønskede at drive kroen, men blot sikre byens historiske madsted. Men nu har de drevet kroen i næsten 2 år og er blevet enige om, at der skal findes en forpagter.

Kroen har en rigtig god placering ved A11, hvor der kommer mange turister forbi. Men derudover er der en rigtig god og stabil kundekreds, så der er altid liv på kroen. Samtidig er der en god loyal personalestab.

Nu søger Heidi og Carmi således en brancheuddannet forpagter, som kan fortsætte kroen med samme gode kvalitet som hidtil.

Til gengæld tilbydes nogle utrolig fordelagtige vilkår at forpagte kroen på.

Ægteparret har andre projekter igang, som der også skal bruges energi og kræfter på, så de glæder sig til at høre fra interesserede.


Landevejskroen i Døstrup Arkivfoto: Lars Detlef
Annonce