Annonce
forside

Varde Fotoklub en realitet

Initiativtagerne bag Varde Fotoklub er fra venstre Søren Thomsen, Poul Michael Pedersen, Bo Ibsen, Jan Johansen og Allan Lyngsdal.

En gruppe amatørfotografer har taget initiativ til at stifte en fotoklub i Varde.

Annonce
Varde Fotoklub skal være samlingspunkt for folk med interesse for fotografering og billedebehandling.
- Vi vil hjælpe hinanden til at udvikle en større teknisk og kunstnerisk forståelse for det gode foto, forklarer en af initiativtagerne bag fotoklubben, Allan Lyngsdal, og fortsætter:
- For at kunne dette kræves der bl.a. et godt indblik i kameraets funktioner og muligheder og træning i at kunne skimte motiv og situation ud fra kendte normer.

Kan lære af hinanden
Klubben vil afholde arrangementer med forskellige emner og ture, hvor medlemmerne får mulighed for at trække på hinandens erfaringer og indgangsvinkler,
- Vi vil give hinandens billeder kritik og komme med forbedringsforslag. Der kan måske også blive mulighed for at låne hinandens udstyr, bemærker Allan Lyngsdal.
Klubben er åben for alle - begyndere såvel som erfarne med spejlreflekskamera. Der vil blive afholdt en klubaften hveranden onsdag i klublokalerne på Sct. Jacobi Skole, men det at komme ud og tage billeder vil være i højsædet.
Se mere på
www.vardefotoklub.dk

Annonce