Annonce
Ugeavisen Faaborg

Åbent hus med rospinning i Faaborg Roklub

Faaborg Roklub indbyder til en prøvetur i romaskinerne tirsdag 14. januar. PR-foto
Træningen foregår i romaskine og er en effektiv træning af hele kroppen. - Kom omklædt og deltag i cirka 30 minutters fysisk træning, lyder opfordringen.
Annonce

Faaborg: Der er åbent hus med rospinning i Faaborg Roklub tirsdag 14. januar kl. 19-21.

Træningen foregår i ro-ergometer (=romaskine) og er en effektiv træning af hele kroppen: ben, ryg, mave og arme og er desuden en effektfuld måde at lave fedtforbrænding på, lyder det i en pressemeddelelse fra klubben.

- Vi indbyder derfor til en prøvetur tirsdag 14. januar kl. 19-21. Her får du over en kop kaffe mere information om rospinning og klubbens øvrige aktiviteter, samt mulighed for at prøve rospinning i Faaborg Roklubs nye motionsrum med 10 ergometre og med udsigt over Faaborg Fjord. Så kom omklædt og deltag i cirka 30 minutters fysisk træning – der er mulighed for bad bagefter, lyder opfordringen.

Deltagerne guides igennem et træningsprogram af en instruktør, og træningen foregår til musik. Instruktøren hjælper alle med korrekt teknik og har fokus på at forebygge skader hos deltagerne.

Annonce

Rospinning er for alle

Rospinning er for alle. Mange af Faaborg Roklubs nuværende medlemmer er i vinterhalvåret i fuld gang med rospinning på hold eller individuelt.

- Der er plads til nye medlemmer i klubben, og der lægges op til, at nye medlemmer også kan prøve at ro på vandet i sommerhalvåret og opleve den fantastiske glæde, som det er at ro i et af Danmarks smukkeste farvande. Roning er god motion for voksne i alle aldre. Læs mere om rospinning på www.faaborg-roklub.dk eller find os på Facebook, og kontakt Alice Laursen på tlf. 22574250 eller alicelaursen@godmail.dk for yderligere oplysninger og aftale om gratis prøvetime.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Annonce