Annonce
Ugeavisen Faaborg

Åbner 20. juni: Særudstilling med Anna Syberg på Faaborg Museum

Anna Syberg, Vilde roser, 1898. Akvarel. 420 x 500 mm. Faaborg Museum.
I år er er det 150-året for maleren Anna Sybergs (1870-1914) fødsel, og det markerer Faaborg Museum med en stor forskningsbaseret særudstilling og et ledsagende katalog med navn "Anna Syberg – Øjeblikkets skønhed".
Annonce

Faaborg: Faaborg Museum marker 150-året for maleren Anna Sybergs fødsel.

Udstillingen åbner lørdag den 20. juni og vises til og med 8. november 2020. Pga. Covid-19 afholdes der ikke et ferniseringsarrangement.

Særudstillingen Anna Syberg – "Øjeblikkets skønhed" sætter spot på Anna Sybergs maleriske vildskab og sensibiliteter og fremviser hendes kunstneriske tilgang til akvarellen, som et væsentlig bidrag til dansk kunsthistorie, fortæller museet i en pressemeddelse.

Anna Syberg blev født i Faaborg i 1870 og er en nøgleperson i kunstnerkredsen Fynboerne. Foto: Faaborg Museum

Anna Syberg blev født i Faaborg i 1870 og er en nøgleperson i kunstnerkredsen Fynboerne. På nær enkelte figurbilleder fandt hun sine motiver i blomster og planter, i hjemmets vaser og potter, i haven og i friluftsstudier i naturen.

Anna Syberg fornyede blomstermaleriet og særligt karakteristisk er hendes arbejde med akvarellen, hvor lag af blyantskitse, transparente lag af vandfarve og en sort konturstreg i tusch folder planter og blomster ud med en teknisk overlegenhed.

Anna Syberg

Anna Syberg (1870 – 1914) voksede op i Faaborg som datter af dekorations- og malermester Syrak Hansen, hvis værksted og hjem blev et mødested for kredsen omkring Anna og hendes bror Peter Hansen, der begge var centrale kunstnere iden kunstnerkoloni, som opstod i Faaborg i 1890’erne.

Som kunstner fik Anna Syberg den første undervisning af hendes far på Teknisk Skole i Faaborg.

Hun tog til København som ung og modtog undervisning i tegning og maleri, samt sangundervisning.

Efterfølgende arbejdede hun somdekorationsmaler på Den Kongelige Porcelainsfabrik.

I 1894 blev hun gift med maleren Fritz Syberg og de slog sig ned på Fyn. Sammen foretog de flere udenlandsrejser, fik i alt syv børn og skabte sig et fælles kunstnerhjem først i Svanninge og siden i Kerteminde.

Med sin eksperimenterende tilgang til motivets disponering og forholdet mellem ’skitse’ og ’færdigt’ værk arbejder Anna Syberg med en moderne billed- og kunstforståelse, der gør hende til en væsentlig kunstner, ikke blot i kredsen af Fynbomalere, men som del af de kunstneriske strømninger, der i begyndelsen af 1900-tallet markerede nye måder at arbejde med akvarellen som medie, fremgår det af pressemeddelelsen.

Anna Syberg, Blomstrende æblegren. Foto: Faaborg Museum.

Ved grundlæggelsen af Faaborg Museums samling i 1910 indkøbte museet værker af Anna Syberg og har i dag den største samling af hendes akvareller. Udstillingen Anna Syberg - Øjeblikkets skønhed præsenterer museets værker sammen med en række betydningsfulde indlån, der viser bredden i det kunstneriske virke.

Udstillingskataloget Anna Syberg – Øjeblikkets skønhed er rigt illustreret med tekster af udstillingens kurator og museumsinspektør ved Faaborg Museum cand.mag. Sofie Olesdatter Bastiansen, ph.d. og lektor i kunsthistorie Rune Gade samt den prisbelønnede forfatter Merete Pryds Helle.

Anna Syberg, Blomstrende bladkaktus, 1903. Akvarel/tusch 590 x 460 mm. Faaborg Museum
Anna Syberg, Rejnfan. Campo Santo, 1913. Foto: Faaborg Museum
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Annonce