Annonce
Ugeavisen Faaborg

Affald i naturen: I år er der særligt fokus på emballage fra takeaway

Der er nok at komme efter derude i naturen, og du kan gøre en forskel ved at være med, når Danmarks Naturfredningsforening arrangerer affaldsindsamling i weekenden 17.-18. april. Arkivfoto: Kim Rune

Faaborg-Midtfyn: Igen i år arrangerer Danmarks Naturfredningsforening en landsdækkende indsamling af affald. I Faaborg-Midtfyn Kommune finder indsamlingen sted enten 17. eller 18. april. Langt de fleste lokalområder er aktive i år trods coronapandemien.

- Mød op og få tildelt en kort eller længere rute og gå en hyggelig indsamlingstur sammen med familie og venner i din ”boble” og gør samtidig Danmark renere, lyder opfordringen fra Jens Bruntse, Fynsland/Det Grønne Råd.

I år samler man som altid al slags affald, som til slut bliver vejet, og man kan som tidligere tælle antallet af dåser med og uden pant, cigaretskodder, mundbind og ikke mindst takeaway-emballage, som der er særligt fokus på i år, hvor mange  har støttet restauranterne ved at købe take away-måltider, men hvor en del emballage desværre er havnet i naturen.

Annonce

De fleste steder starter man klokken 10, men enkelte steder er man tidligere ude. Kontakt dit lokalråd og få oplyst, om man går lørdag 17. eller søndag 18. april, og hvor og hvornår man uddeler sække og andet, som Danmarks Naturfredningsforening har stillet til rådighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Blum & Haugaard klar med første koncert efter ufrivillig coronapause: - At dele musikken med publikum er en forudsætning for vores musik og liv

Annonce