Annonce
Ugeavisen Faaborg

Anerkend småøerne som kommunens næststørste turistattraktion

Turisterne er strømmet til øerne i Det Sydfynske Øhav i hidtil usete mængde de seneste to år. Derfor bør det være Lyø, Avernakø og Bjørnø, der tilsammen udpeges som kommunens næststørste turistattaktion - og ikke De Japanske Haver, mener Jens Westerskov Andersen. Arkivfoto: Palle Søby

Lokaldebat: Når der skal kåres en første-, anden- og tredjeplads blandt Faaborg-Midtfyn Kommunes største turistattraktioner, så må De Japanske haver ved Nr. Broby, som man kunne læse om forleden i Ugeavisen Faaborg, vige for småøerne.

Alene Lyø havde 45.000-50.000 årlige gæster i 2015 (ifølge tal fra Sammenslutningen af Danske Småøer), og det er jo længe før coronaeffekt og gratis færger. I den mellemliggende periode er turismen også steget generelt på de 27 danske småøer, og det samme må således også blive tilfældet på Lyø.

Jens Westerskov Andersen, oprindelig fra Lyø, men lige nu bosiddende i Sverige. Privatfoto

Hvis vi betragter de tre småøer Avernakø, Bjørnø og Lyø som en samlet turistattraktion, er det nok ikke helt forkert at forestille sig et sammenlagt besøgstal på omkring 100.000 om året i perioden 2020-2021. Mange herunder kan dog være dubletter mellem øerne, og tallet må også ventes at falde lidt igen, når danskerne atter rejser på ferie i udlandet.

Annonce

Det er besøgstallet alene, men når det kommer til afledte turismebrands på fastlandet i kommunen, så er småøerne efterhånden blevet en hel central del af fortællingen hos forskellige turismeaktører: Geopark Det Sydfynske Øhav, Øhavsmuseet, Klub Ø etc.

Sommeridyl ved cafeen i den gamle skole på Lyø, der har boomet som alt andet på de små øer det seneste par somre. Arkivfoto

På landsplan havde de 27 småøer i 2015 over en million besøgende (1.052.253), sammenholdt med en befolkning dengang på i alt 4536 (pr. 1. januar). Det giver et besøgstal pr. indbygger på 232. Til sammenligning havde Bornholm 16 turister pr. indbygger, København blot 11 turister og Danmark som helhed sølle ni turister pr. indbygger. Småøerne er med andre ord højt ydende områder, når det kommer til serviceringen af turisme i Danmark.

Og jeg tør slet ikke tænke på, hvad der skabes af afledte økonomiske effekter og områdebranding i de 19 værtskommuner i kølvandet på al denne turisme. Man bør derfor anerkende småøerne som kommunens næststørste turistattraktion - og huske det, når man sidder på budgetseminaret og tager sig til hovedet på grund af færger og hjemmepleje.

Annonce
Midtfyns Posten

Underholdning i Åløkkeparken

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Prøv kræfter med kajaksejlads i Faldsled

Annonce
Midtfyns Posten

Minister på besøg: Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsrygsæk skal inspirere hele landet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Rus & Riller med pop-up shop hos Falsled Strand Camping

Ugeavisen Faaborg

Faaborg Skakklub kom styrket ud af coronaen

Ugeavisen Faaborg

Nu går træskæreren i gang: Kæmpe træstamme skal være blikfang foran Øhavsmuseet

Ugeavisen Faaborg

Ugens klumme: Machokatten Kala slår til om natten

Ugeavisen Faaborg

Musikforening fejrer jubilæumsår med folkegave

Ugeavisen Faaborg

På med næsen og snør løbeskoene - for nu skal der skaffes penge til hospitalsklovnene

Ugeavisen Faaborg

'Downton Abbey: En ny æra' har premiere i Helios

Ugeavisen Faaborg

Havnevandring og workshop: Kom med dine input til at sikre Faaborg mod højvande

Ugeavisen Faaborg

Solskoldninger, pollenallergi og ømme ankler går nok: Men én ting har doktoren respekt for

Ugeavisen Faaborg

Badass-brodering md Trine Runge Jessen i Faldsled

Ugeavisen Faaborg

Støttekroner gør ny sangvandring mulig

Annonce