Annonce
Ugeavisen Faaborg

Børnene kan give filmfolk gode råd: Kom og vær med til at teste årets julefilm 2021

Familien Jul og Nissehotellet er optaget på Nordfyn og i Odense. Pressefoto
Medlemmer af Helios og deres børn og børnebørn kan få en gratis filmoplevelse og være med til at præge "Familien Jul og Nissehotellet" søndag 1. november, hvor FilmFyn, Pixy Film og Helios Film- og Kulturhus inviterer til "testvisning".
Annonce

Faaborg: Medlemmerne af Helios Biografforening og deres børn og børnebørn får en usædvanlig mulighed søndag 1. november: De kan være med til at hjælpe produktionsselskabet Pixy Film med at teste filmen "Familien Jul og Nissehotellet, før den er klippet helt færdig, og dermed være med til at præge det helt endelige resultat.

Holdet bag filmen håber, at så mange børn som muligt i målgruppen 5 - 10 år har lyst til at deltage, men er man medlem af Helios og har lyst til selv at se julefilmen, er man selvfølgelig velkommen - også uden børn, lyder det.

"Familien Jul og Nissehotellet" er støttet af FilmFyn og optaget på Nordfyn og i Odense. Filmen får premiere i julen 2021, og den er den tredje i rækken om Hugo Jul og hans magiske nissevenner. Den første Familien Jul film blev også optaget med støtte fra FilmFyn.

Før filmen går i gang, får publikum en forklaring på, hvor langt filmen er i processen, og hvad der mangler at blive lavet helt færdigt. Efter forestillingen bliver publikum stillet et par spørgsmål om, hvad de synes om filmen, og disse svar vil så indgå i den endelige klipning af filmen.

Annonce

Corona-sikret forestilling

Filmen vises kl. 11 og for at beskytte gæsterne bedst muligt, er der kun indgang gennem gården bagved Helios. Indgangen til salen åbner kl. 10.40.

Familien Jul og Nissehotellet får premiere i julen 2021. Pressefoto

Salen bliver fyldt op fra en ende, så ingen skal forbi hinanden, og under forestillingen skal man blive siddende på sin plads.Når det hele er slut, styres, hvilke rækker der går ud først.

Tilmelding forgår efter først-til-mølle princip på email til Hanne Holm fra biografforeningens bestyrelse på h.holm@heliosteatret.dk. Angiv navn og antal børn/voksne. Billetterne er først bekræftet, når man har fået en mail tilbage om, at I har pladser (mailen vil også være jeres indgangsbillet).

Der er pladser så længe, vi kan placere jer, så hver familie sidder sammen, og der bliver et frit sæde til næste familie.

Der bliver lidt julestemning over forestillingen: FilmFyn har sponseret godteposer til alle børnene.

Skulle du have lyst til at se filmen - men ikke er medlem - kan du melde dig ind på Helios' hjemmeside: heliosteatret.dk.

Familien Jul og Nissehotellet er den tredje i rækken om Hugo Jul og hans magiske nissevenner. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce