Annonce
Ugeavisen Faaborg

Barndomserindringer fra Vejle Mark: En barndom under 2. verdenskrig

Karen (længst til højre) sammen med sine to søstre i 1944. Privatfoto
Karen Skovhøj Bakker voksede op ved Vejle Mark. En barndom på en landejendom med truende gæs og et fald igennem en frossen sø. Dette er et udpluk af Karen Skovhøj Bakker’s erindringer, som hun har afleveret til Allested-Vejle Lokalhistoriske Arkiv.
Annonce

Min far og mor, Anna og Emil Pedersen, blev gift i Horne kirke 1924, hvorefter de købte et lille sted på Vejle Mark (Ruevej 18). Jeg er den sidste ud af en børneflok på fire. Den første søn blev født i 1925, og jeg er født som den sidste i 1940.

Jeg blev døbt Karen Rigmor Pedersen, hvilket var til stor ærgrelse for mig, da jeg blev drillet med, at jeg ville blive en rig mor og få mange børn. Som jeg husker det, var der ikke mange penge at gøre godt med, så legetøj var som ofte simple og bestod af fantasi og indlevelsesevne.

Det var mange gange, hvad der blev fundet i naturen, og så var det, at fantasien kom i gang. Jeg husker, at jeg en gang fik en grøn dukkevogn med en hjemmesyet dukke, da jeg var tre år. Jeg fik også en mariehøne i træ, som jeg trak efter mig ned til mosen.

Et kig i arkivet

Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vores landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske, spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne og folkemindesamlingerne bidrager på skift med historier fra vores lokalområder.

Annonce

Grønne Anders i mosen

Mosen havde jeg stor respekt for. Dernede boede ”Grønne Anders” og alle hans unger. Kom man for tæt på kanten, stak han sin lange arm frem og trak os ned i mosen til sig og alle sine unger. Trods dette badede de voksne i mosen, der var fyldt med dunhammer og flotte hvide åkander.

Vi børn måtte kun bade i tørvekasserne. Det var der, hvor der blev gravet tørv til brændsel. Ved mosen blev der også holdt sankthansbål. Der blev serveret vafler, som var en stor delikatesse. Vaflerne blev næsten altid lavet af råmælken, når en ko lige havde kælvet.

I mosen var der mange gedder, og et sådan stort bæst fangede min broder engang. Den gik i vandtruget til hestene i flere dage. Min mor tilberedte bæstet, men det smagte meget af mose og blev begravet i køkkenhaven.

Annonce

Selvforsynende

Selvforsyning var en stor del af driften på den lille ejendom. ”Det er Richs der driks, men det er Danmarks, der dur”. Et mundheld fra min tid som barn. Kaffe fik vi, det var ristede hvedekerner, som blev kværnet i en kaffekværn. Det stank i hele huset, når den proces foregik.

Vi fik kaffe med meget mælk og honning i, for far havde selv fem bistader og fremstillede selv honning, som han solgte en del af. Min far fik en flot førstepræmie for sin honning. Far havde anlagt en frugtplantage, hvilket var en god idé, da frugttræer skal bruge bier til bestøvning, så det var en win win, frugter til husholdningen og honning fra bierne. Der blev så serveret mange forskellige slags frugtgrød med mælk fra vores egne køer.

Vi var næsten selvforsynende med få undtagelser, for eksempel hvidt sukker, som var rationeret. Det blev brugt til bierne om vinteren, imod vi fik deres honning. Til sødemiddel blev der lavet roesirup, som blev brugt som sødemiddel til madlavning.

Der var også forskellig former for fjerkræ på ejendommen, og noget af det bedste, jeg vidste, var stegt kylling med agurkesalat. Grise var der også, men det var ikke så mange unger, de fik i krigens år. Når kontrollanten kom, havde søerne lagt en del af sine unger ihjel. Når kontrollanten så var taget afsted igen, fik soen sine unger tilbage. Det var noget med værnemagten, der havde krav på så mange grise til soldatermad.

Høns var der mange af, og æggene derfra solgte mor til æggemanden, som hentede dem. Pengene herfor brugte hun til de nødvendig ting, som vi ikke selv havde på ejendommen, såsom Soda, Persil og Blånelse til storvask.

Det var et stort slid dengang med storvask. Vaskebræt, grukedel, ørebalje på trebukke. De store kar til at skylle tøjet i, skulle først bønses inden brug. Når man bønser et kar, vender man karret på hovedet og kommer vand på bunden. Herved udvider træet sig, og karret bliver tæt. Bagefter, når der alligevel var ild under grukedlen og varmt vand, kom vi alle i bad ude i bryggerset. Jeg kom som den lille først, og jeg badede i ørebaljen. De andre kom i de store kar, måske næsten i det samme vand, måske med lidt rent i også, så blev vi alle rene. Mor var den sidste.

Dyr var der en del forskellige af. Når gæs og ænder blev slagtet, kom fjer og dun i dynerne, og dyrene blev spist. Det var hyggeligt med de forskellige dyr, men også en trussel. Jeg kom engang for tæt på gæssene, det ville gasen ikke have, med det resultat at den hvæsede og strakte hals. Jeg blev bange og løb med gasen i hælene, så der var ikke andet at gøre end at søge tilflugt på roekulen, der stod jeg så og græd til min mor kom og reddede mig.

Kaniner i bur havde min broder, og da jeg af natur er glad for dyr, ville jeg kæle med den ene, med det resultat at den bed mig i min venstre pegefinger. Et flot ar, som stadig kan ses, hvilket giver en helt personlig finger, hvor vi nu skal give fingeraftryk i pas. Heste til hjælp i marken havde vi også, og de rummer også en sjov historie. Vi havde to cementheste. De kom fra de baltiske lande. Jeg har fået fortalt, at Danmark solgte cement til de baltiske lande i bytte med heste, mere ved jeg ikke, men det var rolige dyr.

Karen sammen med sin mor i 1940, det år hun blev født. Privatfoto
Annonce

Ulydighed

I vinteren 1944 var der streng frost og masser af sne. Mor havde klædt mig i flyverdragt, hansker, sokker og træsko. Min søster Grethe trak selv i tøjet, med stærkt påbud om ikke at gå om på havebassinet. Vi blev endda lukket ud af døren på modsatte side af huset, men alligevel gik vi om til havnebassinet. Grethe gik foran og mig efter, jeg var jo den lille. Hun gik ud på isen og hoppede op og ned, sagde den sagtens kunne holde, kom du bare. Nølende trådte jeg ud på isen, hvad skete der? Isen knækkede sammen under os. Vi råbte og skreg for fulde hals:

- Hjælp! hjælp.

Jeg sprællede som en vild, og Grethe havde besvær med at holde mig. ”Grønne Anders” var jo også i bassinet. Far hørte os og kom og hjalp os op. Vi kom ind til mor, og hun havde mange gloser i sin mund.

Barndomshjemmet på Ruevej 18. Privatfoto
Annonce

Fødselsdag

Jeg kan huske til min fødselsdag 5. maj 1945, på befrielsesdagen, kom min søster Else hjem fra sin plads på Bøjden Mejeri. Hun havde en stor pakke med til mig i brunt papir. Jeg var målløs, der kom lyd ud af pakken.

- Mama, lød det.

Indeni befandt sig en stor dukke, klædt i lyserød, hvid og blå, der senere blev båret af alle frihedskæmpere. Kroppen var af papmache, huen var en blå baret og med bånd i frihedens farver. Jeg har aldrig glemt denne gave. Senere blev Grethe og jeg fotograferet ude i haven under flagstangen med Dannebro hejst. Det var en stor dag på alle måder for alle. Både for voksne og mig. Mørklægningsgardiner var aftenen forinden blevet flået ned. De voksne opførte sig underligt set fra min plads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Annonce