Annonce
Ugeavisen Faaborg

Bekæmper madspild og støtter godt formål: Føtex Faaborg donerer overskydende julemad til Faaborg Restvarer

Kasper Strunge er varehuschef i Føtex Faaborg og glæder sig over at kunne levere julemaden videre til Faaborg Restvarer. Arkivfoto: Maria Retoft Pedersen
Alle skal have del i højtiden, mener man hos Føtex, der for sjette år i træk donerer overskudsvarer til lokale hjælpeorganisationer og væresteder landet over. I Faaborg bliver julemaden i år givet til Faaborg Restvarer, der arbejder for at forbedre vilkårene for udsatte familier/hjemløse.

Faaborg: Juleaften er lige om hjørnet, men for mange er det blevet sværere at få enderne til at mødes og få råd til at sætte julemaden på bordet. Sådan bør det ikke være, og derfor bliver medarbejderne i Føtex Faaborg i varehuset efter lukketid d. 23. december. Sammen pakker de julehandlens overskudsvarer, som bliver givet til Faaborg Restvarer, der lokalt fordeler varerne.

Ikke mindst efter et år, hvor Covid-19 igen har tæret på økonomien hos mange danskere, er der brug for en håndsrækning i højtiden. Og ifølge varehuschef Kasper Strunge betyder det meget for kollegerne at kunne give en hjælpende hånd i lokalområdet:

- I Føtex Faaborg mener vi, det er vigtigt at støtte op i lokalsamfundet og hjælpe, hvor vi kan. Derfor er vi rigtig glade for samarbejdet med Christina (Kjølby, red.) fra Faaborg Restvarer, som gør det muligt at mindske madspild og samtidig sikre, at det lander steder, hvor det virkelig varmer, siger han i en pressemeddelelse.

Annonce
Christina Kjølby er initiativtager og frontfigur i Faaborg Restvarer. Arkivfoto: Torsten Cilleborg

Det er Føtex Faaborg selv, der har indgået aftalen med Faaborg Restvarer. Gennem samarbejdet med velgørende organisationer bliver varerne fordelt, hvor de gør mest gavn i nærområdet, og hos Faaborg Restvarer ser man lokalt donationerne som en kærkommen hjælp.

Det er sjette år i træk, at Føtex donerer overskydende julemad til danskere med få ressourcer. Oprindeligt begyndte det med en enkelt varehuschefs gode idé. Siden har flere end 80 føtex-varehuse landet over taget idéen til sig, og dermed er uddelingen af mad til jul efterhånden blevet en tradition for kædens medarbejdere.

Faaborg Restvarer er stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donation af madvarer, tøj m.m. Gruppens sponsorer består af forskellige forretningsdrivende i Faaborg samt private.

Annonce
Midtfyns Posten

Onsdagshygge i Åløkkeparken

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Helbredet holdt ikke: Værtspar stopper i Øster Hæsinge Forsamlingshus

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Mindeord: Søren Peder levede livet til det sidste

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Den sidste hjælpende hånd fra afdød ildsjæl: Efterlader millionbeløb til en række af områdets foreninger

Ugeavisen Faaborg

Følgevenner: Vil du hjælpe en ung ud af ensomheden?

Midtfyns Posten

Tegn din familie: Greven på Egeskov vælger børnetegning, der bliver til lyskunst til Luminis

Ugeavisen Faaborg

Det historiske Faaborg: I 1864 blev der produceret omkring 900.000 potter brændevin i Bryggergården

Midtfyns Posten

Højt smittetryk kan føre til personalemangel: Vil du have job i børnehaver, dagtilbud og hjemmepleje?

Ugeavisen Faaborg

Faaborg Pharma indgår sponsoraftale med tidligere OL- og VM-guldvinder: Fjerner harpiks med Faaborg-creme

Ugeavisen Faaborg

Klumme: Den flinke mand sagde 'Tak fra samfundet'

Ugeavisen Faaborg

Faaborg Museum genåbner 25. januar

Ugeavisen Faaborg

Lars Kjærsgaard fik stress i sit bankjob: Så satte han sig og skrev gamle godnathistorier om fantasitrolde om til børnebog

Ugeavisen Faaborg

Oplev Vor Frues Kantori i Vester Hæsinge

Ugeavisen Faaborg

Kendt fra 'Danmarks næste klassiker': Martin opkaldte sin gravhund efter Wegner

Ugeavisen Faaborg

Flere end 5.000 stykker brugt tøj langet over disken hos Worres: Faaborg har taget godt imod nyt koncept

Annonce