Annonce
Ugeavisen Faaborg

Blum & Haugaard klar med første koncert efter ufrivillig coronapause: - At dele musikken med publikum er en forudsætning for vores musik og liv

Helene Blum og Harald Haugaard Band består af Helene Blum, sang og violin, Harald Haugaard, violin, Kirstine Elise Pedersen, cello, Mikkel Grue, guitarer, og Sune Rahbek, slagtøj. Pressefoto
Sidste år spillede bandet tre udsolgte midsommerkoncerter på samme dag.

Brahetrolleborg: Kultur- og musiklivet har haft trange kår, mens coronapandemien har hærget. Men nu tillader situationen endelig, at der kan løsnes lidt på restriktionerne, og koncertgæster igen kan samles om en fælles oplevelse.

Sangeren Helene Blum, violinisten Harald Haugaard og deres fælles band inviterer publikum til en midsommerkoncert fuld af liv, lys og poesi på det stemningsfulde Brahetrolleborg Gods ved Faaborg fredag den 18. juni klokken 19.30.

- Som George Harrison synger i sangen ”Here Comes the Sun” har det været en lang, kold og ensom vinter – også for os. Det er en forudsætning for vores musik og liv, at vi møder publikum og deler musikken med dem, og det vil være en underdrivelse at sige, at vi har savnet det i de seks måneder, der er gået siden, vi spillede vores seneste offentlige koncert, lyder det fra parret i en pressemeddelelse.

Annonce


Som George Harrison synger i sangen ”Here Comes the Sun” har det været en lang, kold og ensom vinter – også for os.

Helene Blum & Harald Haugaard


- Vi glæder os utroligt meget over samarbejdet med Brahetrolleborg Gods, som lægger de historiske og eventyrlige rammer til koncerten og på den måde giver den en ekstra dimension, og vi planlægger at kunne overraske publikum med en gæst og nye sange.

Stor efterspørgsel sidste år

Blum & Haugaard har tidligere spillet midsommerkoncerter på deres hjemegn ved Faaborg, og det var netop midsommerkoncerten på Brahetrolleborg i juni 2020, der efter nedlukningen sidste år blev bandets første live-koncert. Efterspørgslen for et år siden var så stor, at bandet i løbet af kort tid måtte organisere to ekstra koncerter.

Koncerten udbydes med et reduceret antal billetter á 240 kroner. Billetterne skal reserveres via e-mail til midsommer@blumhaugaard.dk Alle billetter skal bestilles og betales på forhånd.

Der er ikke billetsalg i døren på koncertaftenen.

Koncerten varer 70 minutter og finder sted i Brahetrolleborgs jagtstue beliggende i godsets avlsbygninger, som indrettes i henhold til myndighedernes gældende regler for kulturarrangementer med siddende publikum, hvilket indebærer, at man skal fremvise gyldigt coronapas.

Området og koncertrummet åbnes klokken 18.30 og skal forlades umiddelbart efter koncerten.

Der vil være mulighed for at købe en forfriskning inden koncerten. Billetter, praktisk information og kort fremsendes en uge inden koncerten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Udviklingsekspert: Museum afspejler de trends, der får folk til at søge tilbage til naturen

Ugeavisen Faaborg

Store forventninger til nyt museum fra borgmester og turistaktører: - En ny og moderne attraktion

Ugeavisen Faaborg

Fra Sydsjælland til jernaldermosen på det nye Øhavsmuseum: Tore hentede en død hest på Tærø

Annonce