Annonce
Ugeavisen Faaborg

Bogstaveligt talt stor kunst af Sys Hindbo i Faaborg

Oprindeligt uddannede Sys Hindsbo sig som bileldhugger, og fascinationen af menneskekroppen er aldrig forsvundet. PR-foto
Grafikeren Sys Hindsbo tegner ofte i så store formater, at billedernes mennesker og dyr møder publikum i øjenhøjde. Nu kan man opleve et udvalg af hendes skitser og tegninger hos Skitsehandlen i Faaborg.
Annonce

Faaborg: Sys Hindsbo udstiller i den kommende tid et udvalg af store skitser og tegninger til realiserede eller aldrig-realiserede værker i Skitsehandlen.

Hun er oprindeligt uddannet som billedhugger, og uddannelsen krævede, at man tegnede og modellerede efter en levende model i flere timer hver dagen. Det er stadig menneskekroppen, som står i centrum for Hindsbos værker, nu på store lærreder og store stykker papir, som kunstneren må op og ned ad stiger og taburetter for at arbejde på. Billederne bliver fyldt med mennesker og dyr, som regel i nuancer sort, hvidt og gråt, og ofte i sære eller humoristiske situationer.

Hendes mandshøje skitser giver et særligt indblik i kunstnerens arbejdsproces i atelieret i Fjællebro på Midtfyn.

Annonce

Markant kunstner

Sys Hindsbo (f. 1944) er uddannet ved Kunstakademiets Billedhuggerskole, Grafisk skole og Skolen for mur- og rumkunst. Hun har en lang række solo- og gruppeudstillinger bag sig, har illustreret en række bøger og har haft en række tillidshverv og formandsskaber, bl.a. som formand for Akademirådet i 1999, som Akademirådets præsident 1999-2002 og formand for de to billedkunstneriske udvalg i Statens Kunstfond 2002-2005. Hun er en del af kunstnergruppen Decembristerne, og hun har været en væsentlig del af udviklingen af Det Fynske Kunstakademi, hvor hun underviste på den grafiske linje fra 1983 til 1998.

Der er fernisering kl. 12 lørdag 18. januar, og udstillingen kan ses frem til 8. februar. Kunstneren vil være tilstede ved åbningen, og Skitsehandlen serverer et glas vin eller juice.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce