Annonce
Ugeavisen Faaborg

Butikslokale har stået tomt siden 2014: Danmarks bedste bageri laver hul i væggen og udvider med stort caféområde

Anette Brøndum håber, at det store cafeområde bliver taget i brug i slutningen af juni. Foto Maria Retoft Pedersen
Vesterports Bageri, der sidste år vandt afstemningen om "Danmarks bedste bageri", udvider med 120 kvadratmeter.

Faaborg: Det bliver en drøm, der snart går i opfyldelse for bagerparret Brian og Anette Brøndum, Vesterports Bageri. Og ikke mindst for deres tre børn.

Håndværkerne er i fuld sving, og i slutningen af juni er håbet, at parret kan slå dørene op til et nyt stort cafeområde med 20 siddepladser. Det bliver i nabolokalerne i Vestergade,  som har stået tomme, siden tøjbutikken Lise R. lukkede i 2014.

- Der er mange, der gennem årene har foreslået os, at vi skulle udvide, når lokalerne alligevel var der. Og det har da været træls at gå at kigge på et tomt lokale. Men det er egentlig vores børn, som nu er kommet tilbage til byen og forretningen, som har presset på. De har masser af energi og gå-på-mod. De vil udvikling og ikke afvikling, så det var nok mest deres skyld, at vi kom i gang. Og så skulle timingen lige være rigtig, fortæller Anette Brøndum.

Annonce
Oppe på reposet kan indrettes med yderligere siddepladser, hvis der bliver brug for det. I kælderen skal der bygges toiletter. Foto Maria Retoft Pedersen

Vesterports Bageri er et familieforetagende, der har været på familien Brøndums hænder siden 1966, da Brian Brøndums far købte bagervirksomheden. I 1999 overtog Brian og Anette Brøndum.

20 siddepladser til lokale og turister

Anette og Brian Brøndum har tre børn, som også alle er involveret i virksomheden. Den ene søn, Anders Brøndum, 27, er udlært bagersvend og arbejder i bageriet, mens den anden, Mads Brøndum, 24, er i lære i familiens bageri. Datteren Elsebeth Brøndum, 20, hjælper til i butikken fra tid til anden.

- Det første, der er sket, er, at der er lavet hul i væggen fra butikken og ind til nabolokalet. Vi udvider disken, og så bliver der indrettet med siddepladser, ovn, hyggekrog med sofa osv. Der skal nyt gulv, nyt loft osv. Og så skal vi have opført nye toiletter i kælderen, fortæller Anette Brøndum, som understreger, at det ikke er et konditori, der åbner.

- Jeg håber, at caféområdet kan skabe en anden form for liv her i butikken, siger Rikke Thiesen (th). Her er hun fotograferet sammen med indehaver Anette Brøndum. Foto Maria Retoft Pedersen

- Det bliver et sted, hvor både lokale, sejlere, mødregrupper og cykelturister fx kan komme og spise morgenmad eller frokost. Det bliver med rundstykker, kaffe og kage, sandwiches og baristakaffe, siger hun og tilføjer, at hun længe har oplevet behovet for siddepladser.

- Vi har haft stor succes med vores to borde udendørs, og kunderne efterspørger det ofte, siger Anette Brøndum.

Annonce

En stor investering

Parret har indgået en 20 års lejeaftale med Phønix Gruppen, der ejer ejendommen.

- Det er en stor investering, så vi skal have noget sikkerhed for, at vi kan blive her, siger hun uden at kunne sige nærmere om, præcis hvor stor en investering, der er tale om.

Hullet ind til bagerforretningen er allerede klar. Der bliver indgang til cafeområdet både fra den ene og den anden bygning. Foto Maria Retoft Pedersen

På grund af krigen i Ukraine er byggematerialerne dyrere, end de plejer at være, og også i bageriet mærkes de stigende priser på fx æg, mel og andre ingredienser.

- Ligesom alle andre har vi været nødt til at hæve priserne lidt. Så på den måde er timingen måske ikke den bedste i forhold til at lave en stor investering, griner Anette Brøndum og fortsætter:

Men det er egentlig vores børn, som nu er kommet tilbage til byen og forretningen, som har presset på. De har masser af energi og gå-på-mod. De vil udvikling og ikke afvikling, så det var nok mest deres skyld, at vi kom i gang. Og så skulle timingen lige være rigtig.

Anette Brøndum

- Det er heller ikke fordi, det er en investering, der som sådan skal tjene sig selv hjem igen. Vi gør det også, fordi vi synes, det er en sjovt projekt. Men vi håber da, at vi kan tiltrække flere kunder, siger hun.

Hun har hyret Sanne Godt fra Deko Godt som dekoratør, og det er hende, der står for at styre udvidelsen godt i land.

- Jeg glæder mig bare til, at vi er færdige og kan åbne, siger Anette Brøndum.

Lise R lukkede i 2014 - siden har lokalerne ved siden af Vesterports bageri stået tomme. Foto Maria Retoft Pedersen

Det er ikke umiddelbart planen, at der skal ansættes mere personale til at passe caféen. Der oprustes dog som vanligt med lidt ekstra hænder henover sommeren. Pt. er der 12 ungarbejdere og otte faste medarbejdere på lønningslisten hos Vesterports Bageri - dog ikke fuldtidsstillinger alle sammen.

Annonce

Danmarks bedste

I oktober 2021 blev Vesterports Bageri kåret til "Danmarks bedste" i afstemning i regi af Opdag Danmark.

Det skete efter en hæsblæsende slutspurt, hvor både bageriet selv samt kunder opfordrede faaborgenserne til at stemme blandt andet via diverse lokale Facebookgrupper og via flyers i postkasser og på parkeringspladser.

Det er meningen, at børnene skal overtage forretningen, når Anette og Brian Brøndum ikke kan eller vil mere. Foto Maria Retoft Pedersen

Og den meget omtale i forbindelse med konkurrencen har skabt rigtig meget positiv opmærksomhed.

- Vi er tilsyneladende blevet omtalt som Danmarks bedste bageri både i norske og tyske aviser, er der kunder, der har fortalt os. Så det er helt sikkert noget, der har gjort, at flere har lagt vejen forbi Faaborg, siger Anette Brøndum.

Vesterports Bageri er måske særligt kendt for sin brunsviger, som i 2017 af TV2/Fyns seere blev kåret som Fyns bedste.

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Støttekroner gør ny sangvandring mulig

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Historiske bygninger fra 1500-tallet sikret for fremtiden: - Jeg bliver helt rørt

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Rise Sparekasse uddeler 50.000 kroner til foreninger i Faaborg og omegn

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Midsommer Kulturfest i Multihuset

Ugeavisen Faaborg

Masser af aktiviteter i Kr. Himmelfartsferien: Kom til langbordsmiddag ned gennem Faaborg gågade

Midtfyns Posten

Syng, spis og snak - fællessang i Nr. Broby

Ugeavisen Faaborg

Gratis is hos Marie Florence

Ugeavisen Faaborg

Ny bestyrelse i bridgeklubben

Midtfyns Posten

Fransk caféstemning på Brobyværk Kro

Ugeavisen Faaborg

Cottage-inspireret have åbner havelågen op

Ugeavisen Faaborg

Generalforsamling i Svanninge Folkemindesamling

Ugeavisen Faaborg

Mød fortiden og flere end 150 vikinger til Lyngvilds sommermarked

Ugeavisen Faaborg

Den fortryllende forædling af roser

Ugeavisen Faaborg

Prøv plantefarvning på Øhavsmuseet

Ugeavisen Faaborg

Butikslokale har stået tomt siden 2014: Danmarks bedste bageri laver hul i væggen og udvider med stort caféområde

Annonce