Annonce
Ugeavisen Faaborg

Corona aflyser fællesspisning i Horne

Det har gennem 25 år været en fast tradition med fællesspisning i Horne den sidste fredag i de mørke måneder. Men det bliver der ikke i oktober og november i år. Arkivfoto
Annonce

Horne: Igennem 25 år har det været en fast tradition med fællesspisning i Horne den sidste fredag i oktober, november, januar og i marts. Men i dette efterår bliver der ingen Fredagsåbent med fællesspisning.

Det er coronavirus, der er årsag til at gruppen bag Fredagsåbent dette efterår vælger at aflyse fællesspisningerne i oktober og november. Som situationen er lige nu, er der ikke mulighed for at benytte aulaen på skolen i Horne. Herudover sætter forsamlingsforbudet lige nu en grænse på 50 personer, og der er store krav til indretning, afstand og afspritning, oplyser Tina Bernsdorf Jungfeldt fra Horne.

Det er svært at lave langtidsplanlægning som Fredagsåbent kræver i disse coronatider. Med svingende forsamlingsforbud og restriktioner er det ikke til at kende mulighederne om en måned eller to. Det er en lille gruppe frivillige, der er de drivende kræfter i Fredagsåbent, og de vil hellere vise samfundssind og aflyse end løbe nogen former for risiko i forhold til coronavirus, oplyser hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce