Annonce
Ugeavisen Faaborg

De farlige kvinders ø

Sprogø er i dag fredet og kendt for sit rige fugleliv. Fra 1923 til 1961 fungerede øen som kvindefængsel og lå som et spøgelse i Storebælt. Arkivfoto: Vibeke Volder
Annonce

Faaborg: I dag er Sprogø noget, man suser hen over i løbet af nul komma fem på vej over Storebæltsbroen. Tidligere var det en ø, man kunne i agttage fra færgen, når man sejlede over Storebælt.

Og fra 1923 til 1961 var Sprogø et naturligt fængsel midt i Storebælt, hvor flere hundrede kvinder blev placeret i isolation på ubestemt tid.

Det var kvinder, der var til fare for samfundet, idet de kunne være seksuelt og moralsk fordærvet. Disse kvinder hørte under åndssvageforsorgen, og de blev anset for at være en del af et spændende stykke Danmarkshistorie. Havde man én gang fået titlen ”Sprogøpige” hæftet på sig, var man stemplet for altid. En tankevækkende historie om mennesker, der forblev tabere.

Har samfundet ændret syn på disse piger, eller er det status quo? Det er noget af det, tidligere sognepræst i Gjersing Kirke Flemming Rishøj vil fortælle om i sit foredrag om "De farlige kvinders ø" tirsdag 11. februar klokken 19 i Det gamle Bibliotek (store sal), Grønnegade 44 i Faaborg.

Det er Sct. Georgs Gildet i Faaborg, der arrangerer foredraget, hvor både gildemedlemmer med ledsagere og alle andre interesserede er velkomne. Prisen er 50 kroner pr. person inklusive kaffe og kage.

Tilmelding er nødvendig til erikabloecher@gmail.com eller Jytte Madsen på telefon 21 35 59 37 senest 6. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce