Annonce
Ugeavisen Faaborg

Efter lynindsamling på Facebook: Nu er pengene i hus til nyt biograflærred

Snart kan der igen vises film i Korinth Kino - for indsamlingen har givet biograffolkene mulighed for at anskaffe et nyt lærred. Privatfoto
- Det havde jeg godt nok ikke regnet med. Det er fuldstændig fantastisk, lyder det fra biografdirektøren.

Korinth: Gode råd var dyre, da folkene i Korinth Kulturhus for nylig opdagede, at biografens lærred var slidt op. For med en allerede igangsat køkkenrenovering lå der ikke lige 69.000 kroner på kistebunden, der stod "nyt biograflærred" på.

Derfor skrev biografdirektør Thomas Christensen et opslag på biografens Facebookside, hvor han opfordrede folk til at støtte med et beløb via mobilpay, hvis man havde lidt at undvære.

Og under to døgn efter opslaget blev lagt op, er pengene nu så godt som i hus.

Annonce

- Vi har modtaget 54.000 kroner i donationer, og så har jeg netop fået tilsagn om det resterende beløb fra en fond, hvis jeg leverer papirarbejdet i løbet af weekenden, lyder det fra en glad Thomas Christensen.


Der er blevet givet alt fra 100 kroner til langt større beløb, og vi er lige glade for det hele. Det hele har gjort en forskel.

Thomas Christensen, biografdirektør, Korinth Kino


- Det havde jeg alligevel ikke forestillet mig. Det er fuldstændig fantastisk, siger han.

Donationerne kommer mestendels fra privatpersoner, men også biograferne i Faaborg og Ringe har spyttet i kassen.

- Der er blevet givet alt fra 100 kroner til langt større beløb, og vi er lige glade for det hele. Det hele har gjort en forskel, siger han.

Lærredet er bestilt, og nu er der bare tilbage at håbe, at det når at komme frem inden 6. maj, hvor biograferne formentlig igen får lov til at åbne.

Har man stadig lyst til at støtte Korinth Kulturhus, vil pengene gå til køkkenprojektet, oplyser Thomas Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Blum & Haugaard klar med første koncert efter ufrivillig coronapause: - At dele musikken med publikum er en forudsætning for vores musik og liv

Annonce