Annonce
Ugeavisen Faaborg

Erindringer fra et langt og godt liv

Erik Jørgensen døde få dage før jul. Han blev 88 år. , Faaborg, mindeord i Ugeavisen Faaborg

Fhv. lokalredaktør Steen J. Outzen, Faaborg, har skrevet mindeord over Erik Jørgensen, Faaborg.


Få dage før jul døde Erik Jørgensen pludselig i sin andelsbolig i Fruens Løkke i Faaborg, men hans 88 år lange livshistorie er bevaret for eftertiden. Han nåede at skrive sine erindringer, der ikke alene er til glæde for familien, men også for et lokalhistorisk arkiv på hans hjemstavn. Hans gode hukommelse og livslyst var intakt til det sidste.

Erik havde som enebarn en god opvækst på en gård i Rebstrup i Vesthimmerland. Som de fleste drenge dengang kom han hurtigt ud at tjene ved landbruget. Derefter ville han egentlig gerne til søs, men efter rådslagning i familien blev han på landjorden. En gårdejer, som Erik tjente hos, var bestyrelsesmedlem i et andelsmejeri og mente, at Erik var velegnet til jobs i mejeribranchen. Han fik elevplads på Sønderup Mejeri og gik samtidig på Teknisk Skole i Haverslev, hvor han fik gode karakterer, en flidspræmie og sine geometritegninger udstillet på Ranum Seminarium.

Annonce

Senere fulgte en plads på Rold Mejeri samt på to fynske mejerier (Dreslette og Heden-Vantinge). Derefter søgte han til Sjælland og fik en plads på Rødovre Mejeri. Derfra kom han ind i isbranchen og var her i 35 år, fortrinsvis hos den verdensomspændende koncern Unilever, heraf 30 år som leder. Han kom fra en stilling hos Frisko Is.

Erik gik på efterløn som 60-årig. Da han og hustruen, Britta, kunne købe et hus i Haastrup for en tredjedel af den sum, de fik for salget af deres i bolig i Bagsværd, valgte de straks Fyn. Senere blev bopælen Margrethevang og Æblehaven i Faaborg.

Erik mistede sin hustru efter et fald på fliserne i Æblehaven. Det var hårdt for ham efter 59 års ægteskab. Erik fik dog senere nogle gode år sammen med Inger Birkemose i Fruens Løkke. Han var hende en god støtte under hendes lange og svære sygdomsforløb frem til døden i sommeren 2018.

Erik Jørgensen i Havnestuen i Faaborg. Privatfoto

Da Erik blev alene, besøgte han jævnligt det sociale værested Havnestuen for at spise varm mad sammen med nogle af de andre brugere, hvilket han værdsatte. Det var også her, han havde planlagt at holde juleaften.

Erik var en flittig kirkegænger til møder og gudstjenester i bl.a. Svanninge og Faaborg og deltog i mange andre kulturelle begivenheder. Han og familien havde gennem de mange år en stor vennekreds.

Trods den lange karriere til lands kom Erik dog lidt ud at sejle. Han aftjente sin 13 måneder lange værnepligt på Søværnets eksercerskole i Arresødallejren i Frederiksværk og kom ud at sejle med fregatten "Holger Danske". Det var en god tid, og til sin død var han medlem af Marineforeningen i Faaborg.

Fra sit første ægteskab efterlader han en datter og en søn.

Æret være Erik Jørgensens minde.

Annonce
Midtfyns Posten

Onsdagshygge i Åløkkeparken

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Helbredet holdt ikke: Værtspar stopper i Øster Hæsinge Forsamlingshus

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Mindeord: Søren Peder levede livet til det sidste

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Den sidste hjælpende hånd fra afdød ildsjæl: Efterlader millionbeløb til en række af områdets foreninger

Ugeavisen Faaborg

Følgevenner: Vil du hjælpe en ung ud af ensomheden?

Midtfyns Posten

Tegn din familie: Greven på Egeskov vælger børnetegning, der bliver til lyskunst til Luminis

Ugeavisen Faaborg

Det historiske Faaborg: I 1864 blev der produceret omkring 900.000 potter brændevin i Bryggergården

Midtfyns Posten

Højt smittetryk kan føre til personalemangel: Vil du have job i børnehaver, dagtilbud og hjemmepleje?

Ugeavisen Faaborg

Faaborg Pharma indgår sponsoraftale med tidligere OL- og VM-guldvinder: Fjerner harpiks med Faaborg-creme

Ugeavisen Faaborg

Klumme: Den flinke mand sagde 'Tak fra samfundet'

Ugeavisen Faaborg

Faaborg Museum genåbner 25. januar

Ugeavisen Faaborg

Lars Kjærsgaard fik stress i sit bankjob: Så satte han sig og skrev gamle godnathistorier om fantasitrolde om til børnebog

Ugeavisen Faaborg

Oplev Vor Frues Kantori i Vester Hæsinge

Ugeavisen Faaborg

Kendt fra 'Danmarks næste klassiker': Martin opkaldte sin gravhund efter Wegner

Ugeavisen Faaborg

Flere end 5.000 stykker brugt tøj langet over disken hos Worres: Faaborg har taget godt imod nyt koncept

Annonce