Annonce
Ugeavisen Faaborg

Et kig i arkivet: Tordenvejr, ildebrand og uanede kræfter

Branden blev naturligvis omtalt i den lokale avis. Foto: Brahetrolleborg Folkemindesamling
Brahetrolleborg Folkemindesamling fortæller om en dramatisk brand en sommeraften i 1900.
Annonce

Grønderup: Det tordner her en sommereftermiddag i 2020 i Nyløkke. Det leder tankerne hen på en gammel avisartikel, jeg har set i vores arkiv.

I artiklen fortæller Josephine Andersen om en gårdbrand en sommeraften i 1900.

Josephine Andersen tjente på gården Arvingstak i Grønderup. Gårdmanden hed Morten Andersen, han havde kone og fire børn. Det var en gård med både forkarl, andenkarl, tjenestedreng og en ekstra - lidt ældre karl. Derforuden var der to piger ansat, hvoraf Josephine var den ene.

Torden og lyn en varm sommernat. Sådan et uvejr var det også i sommeren 1900, hvor en gård i Grønderup brød i brand. Arkivfoto: Roland Petersen

Josephine husker, hvordan det i flere dage havde været varmt og lummert med småtorden i det fjerne. Det var søndag, og ved morgenbordet over øllebrøden fortalte Josephine, at hun tre nætter i træk havde drømt, at gården brændte.

Jeg blev selvfølgelig leet ud, jeg turde ikke sige, at jeg ofte havde drømt noget, der var gået i opfyldelse…”

De fleste tjenestefolk havde fri, så de tog afsted om formiddagen. Tilbage var Josephine og tjenestedrengen. De havde nok at gøre med at flytte og passe kreaturer og heste.

Annonce

Lynet slog ned to gange

Da Josephine ville gå til ro i pigekammeret oppe på loftet den aften, var det om muligt endnu mere lummert. Hun nåede kun at få sin broche af, da det gik op for hende, at tordenvejret var taget så voldsomt til, at hun var nødt til at gå ned igen. Hele familien sad ”stive som støtter” og stirrede ud på gårdspladsen, som konstant var oplyst af lyn.

Uvejret var lige oppe over.


llden blev slukket ved alles hjælp, og man var rolige et kort sekund. Så ramte det næste lyn, og høje flammer stod op fra taget på den store lade.

Fra artiklen


Regnen styrtede ned, gårdmanden fandt de vigtigste papirer frem.

Pludselig slog lynet ned, stuen blev fuld af svovldunst, og alle blev for en kort stund døve af det store tordenbrag.

Ilden blev slukket ved alles hjælp, og man var rolige et kort sekund. Så ramte det næste lyn, og høje flammer stod op fra taget på den store lade. Al tordenskræk forsvandt, og alle havde kun ét for øje: at redde dyrene. Følhopper med små føl blev trukket ud, kreaturer og heste blev drevet ud på marken. Køerne ville tilbage i stalden, og tjenestekarlen måtte jage dem væk ad flere omgange. Den store tyr blev bundet til et træ, da den var ganske vild af skræk.

Grise og høns skulle ud, vi vadede i vand til langt op ad benene, smågrisene svømmede rundt.”

Annonce

Uanede kræfter

Det næste, der skulle tænkes på, var indboet. Der var imidlertid kommet nogle folk ilende til fra nabogårdene for at hjælpe. Alle løb ind i det brændende hus og fik ting og sager ud. Meget blev ødelagt af vand, men man gjorde, hvad man kunne. Josephine kom i tanke om sin kommode på loftskammeret. Hun fór derop. Hun fik uanede kræfter og fik kommoden slæbt ned ad trappen.

Jeg aner ikke, hvorfra jeg fik kræfterne, men jeg løftede den ned på bryggersgulvet, så slæbte og bar jeg den ned af den høje stentrappe på gårdspladsen.”

Her mødte Josephine svigersønnen fra gården. Han blev i daglig tale kaldet ”Gardisten”. Han var målløs over Josephines kræfter, og han skyndte sig at give hende en hjælpende hånd. Så snart ”Gardisten” havde taget ved i kommoden, var det som om alle Josephines kræfter forsvandt med ét slag. Kommoden slæbte hen over brostenene. De fik den anbragt under en busk.

Et kig i arkivet

Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vores landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske, spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne og folkemindesamlingerne bidrager på skift med historier fra vores lokalområder.

”Det må have været godt kram, de lavede den gang, for hverken polering eller de forgyldte kanter havde taget skade.”

Længe efter talte ”Gardisten” om ”det kostelige syn, da det lille menneske kom slæbende med sin kommode under armen.”

Annonce

Sov i bageovnen

Resten af natten sov de hos en nabo. Næste morgen skulle pigerne ud for at malke. Køerne lod sig ikke så let fange den morgen, og de gav næsten ingen mælk. Da pigerne kom op til gårdspladsen, så de, at den store bageovn var urørt af branden. Ud fra ovnen kom flere karle kravlende, de havde sovet lunt og godt derinde, efter branden var kommet under kontrol.

”Ja, sådan foregik en stor ildebrand i år 1900. Af den store, smukke gård var der kun nogle forkullede træstammer tilbage, der blev kørt ud på marken i ét læs.”

Tordenvejret havde samme nat lagt et hus i Øxenhaverne, samt avlsgården på Brahetrolleborg i aske. Morten Andersen solgte brandtomten, og familien flyttede op i et lille hus i nærheden.

Af de fire børn kom to til at bo i Amerika og en i Australien. Den nye ejer af gården, Gerhardt Kristoffersen, kom fra Nordfyn. Han opførte gården i amerikansk stil. Den dag i dag kaldes gården stadig ”Amerikanergården” i folkemunde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce