Annonce
Ugeavisen Faaborg

Første træning: Nyt svømmeprojekt kom fint fra land

12 svømmere var med, da Faaborg Svømmeklub lørdag for første gang inviterede "Åbent vand svømning". Foto: Erik Moretto
Faaborg Svømmeklub glæder sig over, at det store arbejde med opbygningen af den helt nye aktivitet med "Åbent vand svømning" har givet pote, og klubben forventer at aktiviteten vil vokse yderligere.
Annonce

Faaborg: Lørdag satte Faaborg Svømmeklub gang i et helt nyt tiltag "Åbent vand svømning" i Havnebadet.

Det blev en ganske pæn succes med 12 svømmere i vandet, lyder det i en pressemeddelelse fra Faaborg Svømmeklub.

- Vi var meget glade for den store opbakning, der var til vores projekt, allerede da vi lancerede ideen, men vi er næsten ikke til at få ned på jorden igen efter vores første træningspas lørdag formiddag, fortæller Michael Ehrhorn, Faaborg Svømmeklub.

- Selvom vi havde sat et limit på 10 svømmere på holdet, så betyder overtegningen og den fortsatte interesse for vores projekt ikke, at vi lukker af for tilgang. Tværtimod, lyder det fra ham.

Faaborg Svømmeklub har fået lov til at benytte faciliteterne ved Havnebadet og kunne allerede ved det første arrangement glæde sig over et positivt samarbejde med Faaborg Havkajakklub, der trods egne arrangementer i weekenden var klar til at dele faciliteterne med svømmeklubben.

Annonce

God hjælp til opstart

Opstarten af "Åbent vand svømning" sker i et tæt samarbejde med "Bevæg dig for livet - svømning". Det er Thomas Christiansen, der ved de første fem træningspas står for instruktion og træning.

Thomas Christiansen, lyse bukser, forklarer deltagerne om det nye tiltag, og hvordan man skal gebærde sig i det åbne vand. Foto: Erik Moretto

- Der er mange ting at tænke på, når man starter ud med at svømme på åbent vand. Ikke bare reglen om aldrig at svømme alene skal tilgodeses, men også det at lære at læse vandet og være opmærksom på vind- og strømforhold, egne fysiske evner samt ikke mindst at kunne beskrive sin nøjagtige position, hvis uheldet skulle være ude, er noget man bør kunne, siger Thomas Christiansen i pressemeddelelsen.

Annonce

Samarbejde med andre

Faaborg Svømmeklub håber på et tæt samarbejde med andre foreninger - først og fremmest på Fyn.

- Vi ved, at der mange steder på Fyn er klubber med "Åbent vand svømning". Dem kunne vi godt tænke os et nærmere samarbejde med, så vi kan lære af hinanden, siger Michael Ehrhorn.

Faaborg Svømmeklub kan tildels hjælpe nybegyndere med lån af svømmedragt/udstyr, og på førstedagen var der fem nye svømmere med.

Med var også Lars Simonsen, der som den første nogensinde sidste år svømmede hele vejen rundt om Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Annonce