Annonce
Ugeavisen Faaborg

Faaborg hjælper Faaborg-gavekort skiftede hænder: - Det er virkelig rørende

Jesper Pedersen, Vaffelbageren: - Der er brugt en ordentlig stak gavekort i min butik, og nogle af dem har jeg også fået foræret af både børn og voksne som donationer. Og det har virkelig været sjovt at være med. Jeg er selvfølgelig glad for pengene i kassen, men det bedste er næsten, at folk har valgt at støtte mig. Det er virkelig rørende. På den ene side kan vi mærke, at byen er åbnet mere op, men på den anden side må jeg stadig kun have to inde i butikken ad gangen, så det bliver svært at få det sædvanlige antal kunder igennem henover sommeren. Vi mangler også alle arrangementerne i byen som open by night og kulturnatten. Foto: Maria Retoft Pedersen
I den forgangne uge kunne faaborgenserne bruge de gavekort, der blev delt gratis ud som en del af kampagnen Faaborg hjælper Faaborg. Vi tog en snak med nogle af de butiksdrivende for at høre, hvordan de oplevede ugen.
Annonce
Pia Susé, Boutique Dorin: - Der er løbende kommet gavekort ind her i butikken, og folk har været virkelig glade. De fleste har gerne villet fotograferes med gavekortet, så jeg kunne dele det på Instagram og Facebook. Jeg er dybt taknemmelig over alle dem, der er kommet og har brugt deres penge her. Og dem som støtter op efter den her tid, vi har været igennem. De faste kunder er tilbage, og nye kommer til. Det har været en fantastisk idé med den her kampagne. Det gør mig helt varm om hjertet. Foto: Maria Retoft Pedersen
Mette Juul Knudsen, Bog og Idé - Legekæden Faaborg: - Det har været en positiv oplevelse at være med i kampagnen. Kunderne har også været meget glade for det. Det har meget været vores faste kunder, der har valgt at bruge gavekortet hos os. Min mavefornemmelse for sommeren er god, men vi har heller ikke været så hårdt ramt som mange andre. Vi lever i forvejen mest af danske turister. Foto: Maria Retoft Pedersen
Jane Lundsfryd, Mikado: - Vi har også fået et par gavekort her i butikken, det har meget været de faste kunder, som har støttet os. Det er super fedt. Jeg vælger at være positiv i forhold til sommerhandlen. Vi kan mærke, at der er folk i byen nu, og der kommer også folk udefra. Og de er så søde. Nu må vi jo ikke kramme mere, så jeg har lavet en krammepæl. Hver gang jeg får lyst til at kramme en af mine søde kunder, så sætter jeg et hjerte på krammepælen. Foto: Maria Retoft Pedersen
Per Elkjær, Restaurant Klinten: - Vi valgte at fordoble beløbet på gavekortet, men vi har ikke helt fået så mange ind, som vi havde håbet. Men vi har taget det som en gimmick, og så har kampagnen sat fokus på det at handle lokalt, og det er jo sådan set det vigtigste. Jeg er meget positivt overrasket over, hvor stort et behov folk har haft for at komme ud at spise igen. Vi åbnede igen den 28. maj, og vi har haft travlt lige siden. Mange har booket her henover sommeren. Jeg tror, vi får en sommer her i byen, som vi aldrig har oplevet før. Det er spændende, om danskerne bruger ligeså mange penge, når de holder ferie herhjemme, som når de holder ferie i udlandet. Foto: Det Rigtige Faaborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Kom til KOL-kor i Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Kirketider

Annonce