Annonce
Ugeavisen Faaborg

Faaborg-mæglere overtager Assens-forretning

Hele holdet bag Nybolig Assens fra 1. april. Pressefoto
Ejerne af Nybolig Faaborg overtager Nybolig Assens.
Annonce

Faaborg/Assens: Pr. 1. april overtager Morten Breith, Martin Madsen og Morten Albertsen Nybolig Assens, og forretningen flytter samtidig til nye lokaler i Østergade 15, Assens.

Det står klart, efter de tidligere indehavere, Tom Skellerup og Gustav Bisgaard Carlsen, ønsker at koncentrere al deres energi på deres forretning i Middelfart, lyder det i en pressemeddelse fra mæglerkæden.

- Vi vil gerne takke Tom og Gustav for at overdrage en sund forretning. Det nye team, som man vil møde fremover, kommer til at bestå af Morten Breith og René Borgstrøm, der begge er kendte ansigter i Assens, fortæller de nye medindehavere Morten Albertsen og Martin Madsen, der i forvejen er indehavere af Årets Nybolig Forretning 2019 i Faaborg.

- Allerede nu vil man som eksisterende kunde opleve at blive kontaktet med henblik på en drøftelse af det igangværende boligsalg. Og har man ikke inden 4. april hørt fra os, så er man meget velkomne til at kontakte os på det sædvanlige telefonnummer eller komme forbi de nye lokaler i Østergade 15, hvis ellers den aktuelle situation tillader det, siger Morten Breith, som kommer fra Nybolig Faaborg.

Kontoret i Faaborg kører videre, som det plejer, lyder det fra Martin Madsen.

- Overtagelsen betyder, at vi må slippe en af vores rigtig gode mænd her i Faaborg, Morten, som skal til Assens. Det er noget, vi har gået og puslet med i noget tid, så vi er klar på den opgave, og der er andre, der kan tage over. Men når det er sagt, så er jeg altid på udkig efter gode kandidater, som passer ind i vores team, lyder det fra Martin Madsen.

Morten Breith og René Borgstrøm er dem, man fremover kommer til at møde hos Nybolig Assens. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Annonce