Annonce
Ugeavisen Faaborg

Faaborg-Midtfyn fik 28 nye foreninger i første halvår

Foreningen Storm i Haastrup, som for nylig afholdt Storm Folkefestival på Stormgården, er en af de foreningen i Faaborg-Midtfyn, der kom til i første halvår af 2019. Arkivfoto
Danmark er et foreningsland, og danskerne er vilde med foreningslivet, som buldrer derudad.
Annonce

Faaborg: Nye tal viser, at der på landsplan opstod 4.115 nye foreninger i første halvår af 2019. Heraf er de 28 nye foreninger at finde i Faaborg-Midtfyn Kommune, viser en undersøgelse fra regnskabsprogrammet Dinero.

- Vi var nysgerrige efter, hvad det er for nogle foreninger, som bliver grundlagt rundt omkring, og jeg må sige, Foreningsdanmark favner bredere, end jeg havde fantasi til at forestille mig: Counter-Strike-klubben i København, jagthundeklubben i Thisted, bådlauget i Holbæk, frimærkeklubben i Middelfart, den arkæologiske forening i Lejre og strikkeklubben i Slagelse. Uanset hvor man kigger hen, så popper nye foreninger med vidt forskellige formål frem, og der er virkelig noget for enhver smag, siger Martin Thorborg, som er direktør i regnskabsprogrammet Dinero i en pressemeddelelse om de nye tal.

For nylig lancerede Dinero en version af sit regnskabsprogram, som er særligt tilpasset landets foreninger.

I Samsø Kommune blev der i årets første halvår 2019 registreret 4,3 nye foreninger pr. 1.000 indbyggere. Dermed havde Samsø Kommune landets højeste antal nye foreninger i forhold til antal indbyggere. Herefter følger Thisted, Struer, Middelfart og Fanø Kommuner på listen over de kommuner med flest nye foreninger i forhold til antal indbyggere.

I den anden ende af skalaen havde Ishøj Kommune det laveste antal nye foreninger i forhold til antal indbyggere. Ishøj efterfølges af Albertslund, Egedal, Greve og Fredensborg Kommuner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce