Annonce
Ugeavisen Faaborg

Faaborg set gennem unge øjne: Ensomhedens mange fortællinger

Nogle gange vil Faaborg være lidt ensom på grund af mangel på nye tilflyttere, men trods menneskemangel i byens små, hyggelige men halvtomme gader har Faaborg nogle tætte og fantastiske fællesskaber, lyder det i teksten. Arkivfoto: Maria Retoft Pedersen
Annonce

Hvis nu Faaborg var et menneske, sådan et, der kunne tale og føle. Så ville Faaborg være en venlig, glad og smilende person, men også lidt stille.

Nogle gange vil Faaborg være lidt ensom på grund af mangel på nye tilflyttere, men trods menneskemangel i byens små, hyggelige men halvtomme gader har Faaborg nogle tætte og fantastiske fællesskaber. At gå i strandkanten og kigge ud over det flotte, glitrende, brusende, dybblå hav sammen med gode og dejlige venner er Faaborgs yndlings beskæftigelse i fritiden.

Med den friske lugt af saltvand fra havnen og med vinden i håret trasker Faaborg altid hen mod stranden for at mødes med de bedste venner, høre musik, og spise is med et koldt glas sodavand til. Lyden af festlig musik, som fylder de små hyggelige gader med liv og glæde dage, er noget Faaborg rigtig godt kan lide, når det engang imellem sker. Der er i hvert fald ikke noget bedre, end når der engang imellem sker lidt, mener Faaborg. Faaborgs arbejde er at være forfatter og historiefortæller. For det meste skriver Faaborg om alle de mange gamle steder, som han kender, men Faaborg guider også en del rundt og fortæller mange gode sjove og triste historier, mens Faaborg længes efter de gamle tider, hvor Faaborg var en populær købstad.

Faaborg har mange fortællinger. Det kunne være den om vægterne, der spadserede vagtfuldt rundt på gaden og holdt trofast vagt, mens byen lå og sov stille og roligt. Eller den om dengang, Faaborg fik besøg af selveste H.C. Andersen. En ting er sikkert, Faaborg løber aldrig tør for historiske steder og gamle fortællinger.

Noget Faaborg elsker, er at vise det store gule klokketårn frem, mens lyden af de to klokker kimer ind mod hindanden. Eller gå ind gennem Vesterport, som engang var en byport tilbage i middelalderen. De større byer er Faaborg blevet lidt misundelig på.

Mest fordi der er flere unge indbyggere, arbejdspladser og liv i gaderne.

Og Faaborgs største problem er vel egentlig også, at der er færre og færre mennesker, der flytter ind til Faaborg. Faaborgs alder er ved at stige, og der kommer ikke så meget nyt liv til. Til tider kan Faaborg godt føle, at Faaborgs høje alder har gjort gaderne til halvtomme spøgelsesgader. Specielt i de kolde, frostklare vinternætter, hvor man ikke kan tage på stranden, og turisterne er rejst væk for længst.

Men uanset hvor populær eller hvor upopulær Faaborg er, vil Faaborg altid være den lille hyggelige idylliske by med masser af fælleskab og glade mennesker og hyggelige stunder ved det brusende hav.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce