Annonce
Ugeavisen Faaborg

Fascinerende og særegen spionfilm i Helios denne uge

Verdens filmentusiaster er optaget af ”Tenet”, som du kan se i Helios i denne uge – de skriver bl.a. "et dybt fascinerende, elementært spændende og særegent værk” og ”måske ikke Nolans bedste film, men den er pokkers tæt på toppen.” Pressefoto
Tilbud både til store og små i den kommende uge i Helios.
Annonce

Faaborg: Verdens filmentusiaster har haft deres at se til med Christopher Nolans storfilm ”Tenet”, som Helios viser i denne uge.

DR’s Filmland afsatte en hel time af til at debattere den, aviserne har brugt mange spalter på at anmelde og brugt ord som fx "et dybt fascinerende, elementært spændende og særegent værk” og ”måske ikke Nolans bedste film, men den er pokkers tæt på toppen.”

Det er Informations Christian Monggaard, der taler om det særegne værk, og Jyllands Postens Katrine Sommer Boysen, der synes, den er tæt på toppen.

Filmen følger en spion i livsfarlig kamp mod en ny slags fjende og selve tiden som begreb, og hans rejse går gennem den mørke verden fuld af international spionage - fra Danmark til London og Norge. I hovedrollerne ses John David Washington, Robert Pattinson og Elizabeth Debicki.

Gemma Arterton, der bl.a. er kendt for sin rolle i Lone Scherfigs Their Finest Hour, spiller kvinden, hvis liv forandres, da hun under Anden Verdenskrig pludseligt tvinges til at tage sig af et barn. Pressefoto

I den lille sal viser biografen ”Summerland”, der karakteriseres som både drama og krigsfilm. Den foregår under Anden Verdenskrig og handler om forfatterinden Alice, der lever alene og er berygtet for sit iltre og uimødekommende væsen. Da staten pludseligt tvinger hende til at give husly til et barn fra London, ændres alt for Alice. I hovedrollen ses Gemma Arterton, der bl.a. er kendt for sin rolle i Lone Scherfigs Their Finest Hour.

Annonce

Livets bedste år

I 1966 instruerede Claude Lelouch den uforglemmelige ”Manden og kvinden”, som vandt både Guldpalmen og Oscar for bedste udenlandske film. Nu vender Lelouch tilbage til den gamle historie og lader Anne og Jean-Louis mødes igen – og også denne gang spilles de af Anouk Aimee og Jean-Louis Trintignant. Politikens ældste anmelder Søren Vinterberg har anmeldt og skriver bl.a., at den i lange passager er mindre sentimental, end både titlen og den ret enkle handling kan lyde. Blandt andet takket være de gamles velbegrundede skepsis over for kærlighedens chancer for realisering.

Anouk Aimee og Jean-Louis Trintignant – 54 år efter de indspillede den uforglemmelige ”Manden og kvinden” – nu i opfølgeren ”Livets bedste år”. Pressefoto

Filmen vises fra den 12. til den 16. september.

Annonce

Luna og den magiske krystal

Lørdag er der kun én familiefilm, det er ”Luna og den magiske krystal”, søndag viser Helios både den og den danske animationsfilm fra ghettoen ”Blokhavn”. ”Luna og den magiske krystal” handler om Luna, der ikke er noget helt almindeligt lille pindsvin.

Da Bjørnekongen stjæler den magiske krystal, der sørger for vand til skoven og skovens dyr, får pindsvinet Luna en mulighed for at bevise sit store heltemod. På den fantastiske og farefulde mission tager hun egernet Tjum med - hendes bedste og eneste ven. Pressefoto

Hun elsker at fortælle sindsoprivende eventyr til alle, der vil lytte (og til alle, der ikke vil). Fælles for hendes fortællinger er, at hun altid selv optræder som den frygtløse heltinde, der redder verden. Så da Bjørnekongen stjæler den magiske krystal, der sørger for vand til skoven og skovens dyr, får Luna endelig en mulighed for at bevise sit store heltemod.

Annonce

Systembryder – Vinderen af Sølvbjørnen

Fra på mandag kan du i den lille sal se Tysklands kandidat til Oscar for bedste fremmedsprogede film i 2020, ”Systembryder”. Sidste år fik den Sølvbjørnen i Berlin for bedste film.

Den handler om den 9-årige Bernadette "Benni", der er en tornado i pink dunjakke. Benni bliver kastet mellem forskellige institutioner, der ikke kan håndtere hendes udbrud af raseri og barske ydre. Det eneste Benni ønsker, er at bo med sin mor igen, men moderen er ikke i stand til at håndtere sin datters uberegnelige opførsel. Systemet er ved at give op, men da Micha ansættes som hjælper på hjemmet, begynder Benni for første gang at åbne op. Benni knytter sig til ham, alt imens Micha forsøger at balancere sin professionalisme med sit personlig engagement i Benni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Kirketider uge 39

Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Annonce