Annonce
Ugeavisen Faaborg

Fik staten en gratis rute til Sønderjylland, som den selv endte med at underminere?

”Emigrerede” dansksindede sønderjyder med stemmeret, bosat på Faaborgegnen, fotograferet på Faaborg Havn 1920 før afsejling til afstemningsstederne i Sønderjylland. Foto: Faaborg Byhistoriske Arkiv
Annonce

På fredag er det 10. juli 2020 og dermed præcis 100 år siden, kong Christian X red ind i den nordlige del af Slesvig, som under navn af Sønderjylland blev genforenetmed kongeriget Danmark.

Reguleringen af grænsen, der var gået forud, havde skabt stor splittelse i Danmark og Nordslesvig.

Den dansksindede sønderjyde, H.P. Hanssen havde med held ført korridorpolitik for at fremme en ny grænsedragning efter Første Verdenskrig, men blev nærmest ignoreret ved festligholdelsen i juli 1920. Det skyldtes, at han ikke ville arbejde politisk for at få i hvert fald Slesvigs største by, Flensborg, med til Danmark.

Om skribenten: Peter Thor Andersen

Bopæl: Faaborg

Beskæftigelse: Museumsdirektør på Øhavsmuseet Faaborg

Engageret i andet: Foreningen Vores Faaborg & Egn samt Destination Fyn og Geopark Det sydfynske Øhav

Fritidsbeskæftigelser: Vandring i vores flotte landskab, mine børns skole (bestyrelse) og at heppe på min datters håndboldhold i Faaborg ØH.

Han og den radikale regering i København ville hverken risikere et stort tysk mindretal i Sønderjylland eller at så kimen til et senere tysk krav om en grænseregulering.

Over for de politikere stod tilhængere af en sydligere grænse, der i hvert fald fik Flensborg med. Her var motivet dels nationale følelser og dels erhvervsmæssige interesser, da det ville gøre en forskel, hvis Flensborg blev dansk eller som minimum en del af en international zone.

Tilhængere af denne politik talte både borgerligere politikere og erhvervsfolk som stifteren af ØK, H.N Andersen. Striden kulminerede, da sidstnævnte overtalte Kongen til i påsken at afsætte den radikale regering for ad den vej at ændre den officielle danske politik.

Påskekrisen blev løst, kongehuset blev reddet af ledende politikere fra ikke mindst Socialdemokratiet, og H.P. Hanssens og De Radikales linje vandt.

Visionen om at knytte Flensborg tættere til kongeriget var ikke ny i 1920. Allerede få år efter krigen i 1864 skrev mere end 4000 borgere på Sydfyn under på en plan for en jernbane fra Nyborg til Bøjden med sidebaner til Odense, Svendborg og Faaborg. Dermed kunne der skabes direkte forbindelse til det nu tyske Als og på sigt en linje til Flensborg, hvis byen igen blev dansk.

Øhavsmuseets direktør Peter Thor Andersen. Foto: Ard Jongsma/Øhavsmuseet

I 1873 valgte regeringen dog at fremme en regional fynsk bane mellem Odense og Svendborg frem for en national bane fra Nyborg til Bøjden.

I årtierne efter kom der dog en statsbane mellem Nyborg og Faaborg, så man siden kunne fortsætte mod Als. Den rækkefølge i statens beslutninger gjorde, at driften af jernbaner på Sydfyn blev privat frem for statslig.

Odense-Svendborg var helt privat, og selskabet forpagtede togdriften Nyborg-Faaborg og betalte hvert år staten en klækkelig sum for at køre på statens bane.

Efter genforeningen blev visionen indfriet om en forbindelse fra Nyborg til Als og Sønderborg via Faaborg. Her ville tilfældet, at staten igen slap meget billigt. I 1921 blev der stiftet et helt privat selskab, der åbnede en færgeforbindelse mellem Faaborg og Mommark på Als. På denne ø var der i den tyske tid blevet anlagt smalsporede jernbaner, som nu kunne tjene som jernbaneforbindelse fra Mommark til Sønderborg.

H.N. Andersen stod bag færgeruten, der var betalt hovedsageligt af ØK, men også med et bidrag fra privatbanerne på Sydfyn.

Der blev ikke investeret offentlige midler bortset fra færgelejet i Faaborg.

I øvrigt indtrådte H.P. Hanssen i færgebestyrelsen, selv om han og H.N. Andersen havde været politiske modstandere.

De smalsporede baner var en hindring for effektiv drift, og der blev vedtaget en lov om offentlig støtte til en normalsporet privatbane på Als, men den kom aldrig.

I stedet endte staten i form af DSB med at overtage banen på Als i 1931 og ombygge den.

Imidlertid var det igen en ret smart model for staten, hvor generaldirektør Knutzen fra DSB fik finansieret statens udgifter ved at overtage den lukrative busdrift på Als og få lov at nedlægge underskudsgivende togruter i Sønderjylland. Staten havde dog betalt en ny bro over Alssund, Christian den Tiendes Bro, der åbnede i 1930.

Ruten København-Sønderborg over Faaborg var nu optimeret. Det var den direkte linje, men statens beslutning i 1927 om en Lillebæltsbro ved Middelfart til biler og tog medførte, at en togforbindelse over Faaborg ikke havde fremtiden for sig. Det blev hurtigere at køre udenom, da broen åbnede i 1935.

Meget symbolsk er der 100 år efter genforeningen seriøse planer om en bedre forbindelse mellem Flensborg, Als og Fyn. Man må håbe på et bedre samspil mellem staten og det private initiativ denne gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Kom til KOL-kor i Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Kirketider uge 33

Annonce