Annonce
Ugeavisen Faaborg

Flemming har passet og plejet sine juletræer i ni år: Én måned med frost har ødelagt 4000 træer

Flemming Hansen havde i år håbet at sælge 1000 træer, men han har indtil nu måtte nøjes med 200. Foto: Josefine Wieliczko Larsen
Flemming Hansens juletræsplantage er i år blevet ramt af frostskader. Det medfører både økonomiske konsekvenser og en uvis fremtid.

Vester Hæsinge: - Det er en katastrofe.

Bagved sit pastel-gule hus på Nydamsvej fører Flemming Hansen an ned gennem mudderet til sin juletræsplantage. Her står 5000 træer på skrå rækker.

Siden 2012 er juletræerne skudt i vejret på plantagen. De er blevet plejet med saks, og hver enkelt er håndgødet af Flemming Hansen selv. Der er blevet lagt mange timer på denne plantage de seneste ni år.

Annonce

2020 var første år, hans træer blev klar til salg, og i år er derfor blot anden juleaften, som Flemming Hansen regnede med at levere juletræer til.

Men alt emmer ikke af ren idyl hjemme hos Flemming Hansen. En kold april er nemlig skyld i, at 80 procent af hans produktion i år er blevet ødelagt af frostskader. Frostskaderne har gjort, at træerne ikke sætter nye knopper, som skulle give juletræerne både højde og bredde.

Skaderne er overraskende

- Træerne er meget frost-præget. Fyn burde ikke være så ramt. Det er typisk i Jylland, det sker. De træer her er virkelig beskadiget, påpeger skovfoged for Skovdyrkerne Asger Toft Ravn, som er med ude for at inspicere træerne sammen med Flemming Hansen.

At skaderne netop har ramt Flemming Hansens træer, gætter Asger Toft Ravn på, kan skyldes den lavtliggende jord, som plantagen er placeret på.

Han peger op mod den øverste del af marken, og anbefaler Flemming Hansen, at det er disse træer, han skal satse på. Han går længere ned af plantagen og forklarer, at da frost søger nedad, er Flemming Hansens juletræer ekstra udsat. Han strækker armen over mod de åbne vidder, og vurderer, at en anden årsag også kunne være den kolde østenvind, som strømmer ind over plantagen og er med til at holde juletræernes lave temperatur.

Men frostskaderne kommer ikke uden konsekvenser. Sidste år samme tid havde Flemming Hansen solgt godt 900 juletræer. I år har frostskaderne medført, at dette tal nu reduceret til kun 200 styks. Da de skadede grantræer ikke kan tjene andre formål, vil både de og den omsætning, de skulle have skabt, nu gå tabt. Dette er et hårdt slag på økonomien for Flemming Hansen, som ellers havde håbet på en ekstra skilling til at spæde pensionen op med.

- Jamen, jeg fik at vide, jeg skulle lade være med at gå og spekulere på det, men det er jo en katastrofe, siger Flemming Hansen.

Og der er ifølge Asger Toft Ravn heller ikke noget, man kan gøre for at redde træerne.

- Så der er ingen grund til at gå og spekulere.

Annonce

En uvis fremtid for juletræerne

Hvad der nu skal blive af plantagen, er stadig usikkert.

- Det er træls, for hvad skal jeg bruge arealet til? Det var for at tjene en ekstra skilling som pensionist, uddyber Flemming Hansen.

Rådgivningen fra skovfoged Asger Toft Ravn er dog heller ikke helt klar. Han anbefaler enten at lade træerne gro til vild skov, eller at Flemming Hansen rydder pladsen og måske vælger en anden type grantræer, der er mere frost-resistente.

Flemming Hansen ved endnu ikke, om juletræsproduktionen skal fortsætte, da han føler, at en stor del af grundlaget for at dyrke juletræer er røget efter dette års skader.

Annonce
Midtfyns Posten

Onsdagshygge i Åløkkeparken

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Helbredet holdt ikke: Værtspar stopper i Øster Hæsinge Forsamlingshus

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Mindeord: Søren Peder levede livet til det sidste

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Den sidste hjælpende hånd fra afdød ildsjæl: Efterlader millionbeløb til en række af områdets foreninger

Ugeavisen Faaborg

Følgevenner: Vil du hjælpe en ung ud af ensomheden?

Midtfyns Posten

Tegn din familie: Greven på Egeskov vælger børnetegning, der bliver til lyskunst til Luminis

Ugeavisen Faaborg

Det historiske Faaborg: I 1864 blev der produceret omkring 900.000 potter brændevin i Bryggergården

Midtfyns Posten

Højt smittetryk kan føre til personalemangel: Vil du have job i børnehaver, dagtilbud og hjemmepleje?

Ugeavisen Faaborg

Faaborg Pharma indgår sponsoraftale med tidligere OL- og VM-guldvinder: Fjerner harpiks med Faaborg-creme

Ugeavisen Faaborg

Klumme: Den flinke mand sagde 'Tak fra samfundet'

Ugeavisen Faaborg

Faaborg Museum genåbner 25. januar

Ugeavisen Faaborg

Lars Kjærsgaard fik stress i sit bankjob: Så satte han sig og skrev gamle godnathistorier om fantasitrolde om til børnebog

Ugeavisen Faaborg

Oplev Vor Frues Kantori i Vester Hæsinge

Ugeavisen Faaborg

Kendt fra 'Danmarks næste klassiker': Martin opkaldte sin gravhund efter Wegner

Ugeavisen Faaborg

Flere end 5.000 stykker brugt tøj langet over disken hos Worres: Faaborg har taget godt imod nyt koncept

Annonce