Annonce
Ugeavisen Faaborg

Fondskroner sikrer afskærmning af ovenlysvinduer: Slut med generende solstråler i X-huset

De store ovenlysvinduer har givet udfordringer i forhold til at bruge en projektor, når der holdes fester eller konferencer i X-huset. Men nu er der penge til afskærmning. Billedet her stammer fra indvielsen af det nye X-huset i 2017. Arkivfoto: Kim Rune
Afskærmningen vil gøre X-huset mere attraktivt i forhold til at kunne lægge lokaler til både konferencer og private fester, siger formand for Vester Hæsinge Udviklingsråd Hans Christian Balle.

Vester Hæsinge: I 2017 kunne borgerne i Vester Hæsinge indvie et splinternyt X-hus, og siden har Vester Hæsinge Udviklingsråd lejet lokalerne ud til både fester og konferencer.

Men der har været et stort problem.

- Inden coronanedlukningen fik vi faktisk rigtig godt fat i markedet i forhold til firmakonferencer, og vi har også haft nogle større kommunale konferencer. Men vi har nogle store, uafdækkede ovenlysvinduer, og for at vi kan tilbyde nogle ordentlige konferencemuligheder i lokalet, hvor man også kan bruge en projektor, er vi nødt til at have skærmet vinduerne af med noget afdækning. Der er et meget kraftigt lys, og vi har ikke kunnet skaffe en fremviser, der er kraftig nok til at kunne kompensere. Så det har været et must for os at få gjort noget ved det, siger formand for udviklingsrådet Hans Christian Balle.

Annonce

Og det kan nu lade sig gøre.

For Vester Hæsinge Udviklingsråd/X-Huset har netop modtaget 70.000 kroner fra Energi Fyns Fonde til netop det formål. Og sammen med en egenfinansiering plus penge fra kommunens moderniseringspulje er det muligt at lægge de omtrent 150.000 kroner, det vil koste med et fjernbetjent afdækningssystem.


Vi har nogle store, uafdækkede ovenlysvinduer, og for at vi kan tilbyde nogle ordentlige konferencemuligheder i lokalet, hvor man også kan bruge en projektor, så er vi nødt til at have skærmet vinduerne af med noget afdækning. Der er et meget kraftigt lys, og vi har ikke kunnet skaffe en fremviser, der er kraftig nok til at kunne kompensere. Så det har været et must for os at få gjort noget ved det.

Hans Christian Balle, formand for Vester Hæsinge Udviklingsråd


- Det bliver automatisk på den måde, at der er solstyring på, så det automatisk lukker ned, når solen er for kraftig, siger Hans Christian Balle.

Håbet er, at afdækningen bliver sat op inden udgangen af maj.

Skindet på næsen

Som alle andre kulturhuse er X-huset ramt af coronanedlukningen, hvor der ikke er nogen indtjening. Hans Christian Balle vurderer dog, at X-huset kommer gennem nedlukningen med skindet på næsen.

- Vi har været begunstiget af, at vi har fået kompensation fra en pulje rettet mod kulturhusene, at så har vi nogle fantastisk loyale sponsorer - X-husets Venner og X-husets Erhvervsklub - der har bidraget, så vi kommer igennem uden de helt store tab, siger han og glæder sig også over et et arrangement med sponsor-spinning i oktober, der lunede i kassen.

- Vi glæder os rigtig meget til at kunne åbne igen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Blum & Haugaard klar med første koncert efter ufrivillig coronapause: - At dele musikken med publikum er en forudsætning for vores musik og liv

Annonce