Annonce
Ugeavisen Faaborg

For tredje gang i år: Lotto-spiller fra Faaborg-Midtfyn bliver millionær

En faaborgenser er blevet millionær. Arkivfoto: Michael Bager
En heldig faaborgenser har lørdag vundet to millioner i Lotto.

Faaborg: Det kunne tyde på, at det er en heldig kombination at bo i Faaborg-Midtfyn Kommune og samtidig spille Lotto.

Ikke desto mindre er det tredje gang, at en borger i kommunen bliver lotto-millionær - alene i år. Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

Lørdag var der i alt seks millioner kroner i puljen, da lotto-tallene blev trukket. I alt tre vindere havde syv rigtige tal, og derfor bliver beløbet delt i tre bidder á to millioner.

Annonce

Den ene vinder kommer fra Faaborg og har spillet med via danskespil.dk.

De tre andre vindere kommer fra henholdsvis København og Haderslev.

Danske Spil har endnu ikke haft kontakt til de tre vindere, så hvis du endnu ikke har tjekket din online lottokupon, kan det måske blive en overraskelse af de gode.

Det er som nævnt ikke første gang, at en milliongevinst lander i Faaborg-Midtfyn.

I marts var der også en gevinst i millionklassen at finde på en kupon købt i Let-Køb i Kværndrup. Det var en lokal mand i 50'erne, der havde vundet 2,6 millioner i Eurojackpot.

I starten af januar havde en spiller fra Faaborg-Midtfyn Kommune fem rigtige lotto-tal, og det udløste en gevinst på knap 1,9 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Bryllup

Annonce