Annonce
Ugeavisen Faaborg

Fortryllende og fordybende hyldest til Fyns natur

Naturen er på dagsordenen i Faaborg Folkeuniversitet. Privatfoto

Faaborg: Biolog, cand. scient. Erik Vinther kommer i Det gamle Bibliotek, Grønnegade 44, torsdag, den 27. maj klokken 19 og fortæller på flere niveauer om naturtyper på kyster, skove, moser og ferske enge og detaljeret om en del af i alt 61 lokaliteter på Fyn, som gennemgås i bogen: "Fyns natur - Danmarks grønne hjerte" af fotograf Bert Wiklund, Erik Vinther og Søren Strandgaard.

Hvad kendetegner den fynske natur, hvilke komplekse vekselspil mellem forskellige dyr og planter kan man forstå, hvordan kan vi bevare og genskabe et artsrigt plante- og dyreliv?

Erik Vinther har hjertet og egne oplevelser med i sine beskrivelser og videregiver mange forslag til lyttere og læsere om at gå på opdagelse i naturen. Færdes man derude og er heldig, kan man selv møde planter og dyr i de naturområder, som Erik Vinther også med billeder præsenterer under foredraget. Entréen er 80 kroner for ikke-medlemmer, 60 kroner for medlemmer og 40 kroner for gymnasieelever.

Annonce

Gerne tilmelding på faaborgfolkeuni.dk og husk mundbind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce