Annonce
Ugeavisen Faaborg

Fuck leoparden - vi har fanget Europas største hugorm!

Yes! Emil Sanderhoff med Europas største hugorm!
Her kommer nyeste beretning fra familien Sanderhoffs to måneder lange ekspedition til Aserbajdsjan. Det lykkedes ikke at finde den sjældne persiske leopard - men de fandt noget, der var næsten lige så godt. Nu er de ved at være klar til hjemrejsen.
Annonce

Efter vi forlod Aserbajdsjan, fulgte et par lange køredage, som vi ikke har så meget spændende at fortælle om. Vi havde kurs mod Middelhavet, og Tyrkiet er jo et latterligt stort land, så vi tilbagelagde omkring 1400 km, inden vi nåede til en lille by, Yumurtalik, ved kysten. Så var der dømt badeferie for ungerne efter nogle lange dage i bilen - og generel mangel på børnevenlige aktiviteter.

Efter et par dage i byen, fortsatte turen østpå, da vi stadig havde godt 500 km at tilbagelægge inden fredag, hvor Emils mor, Maiken, ankommer til Alanya. Vi havde fået anbefalet en lille strand, Barbaros Koyu, af nogle søde mennesker, som vi camperede ved siden af i Yumurtalik.

Stranden lå næsten øde hen, og fra havet var der en behagelig og tiltrængt brise. Der stod et par bævreasp og smed om sig med frøuld i brisen, og det var næsten som at stå i 30 grader og snevejr. Fantastisk sted at overnatte.

Ekspedition Kaukasus

Naturvejleder Emil Sanderhoff fra Haastrup er sammen med sin kone, Lene, og børnene Frej (fem) og Manja (to) på en to måneders ekspedition til Aserbajdsjan, hvor målet er at finde den persiske leopard.

De kører i Emils gamle VW Transporter med en speciel campingvogn - en Herocamper - bagefter.

Med på turen er også Emils far, Søren Sanderhoff, og naturfotograf Jonathan Smedes.

Her i Ugeavisen Faaborg vil vi løbende berette fra ekspeditionens blog, som også kan findes på www.naturformidlerne.com

Annonce

Gavmildhed og affald

Efter aftensmaden gik ungerne og jeg en lille tur op ad den grusvej, som leder ned til stranden. På begge sider af vejen blev der dyrket alverdens frugter og grøntsager, og på den lille korte tur kom intet mindre end fire forskellige mennesker op og gav os abrikoser, jordbær, tomater, citroner og nogle små eksotiske frugter, som vi også engang har fået i Grækenland.

Det har vi simpelthen oplevet så ofte, især i Tyrkiet, at folk kommer og giver os noget - bare fordi de kan og har lyst. Frej og jeg gik og fik os en lille snak om det der med gaver og taknemmelighed, og eftersom vi ikke havde noget at give tilbage, besluttede vi at samle skrald sammen langs vejen og stranden, som tak for deres gæstfrihed. Jeg er ikke sikker på, hvor meget det egentlig betyder for dem, men jeg syntes alligevel, at det var en god gerning. I løbet af vores tid på stranden samlede Frej flere bæreposer med skrald, selv om det kun var en brøkdel af, hvad der lå.

Affald er noget af det, som vi ikke har nævnt så meget om på denne tur. Desværre ikke fordi problemet ikke eksisterer her, for det gør det bestemt, og problemet er stort i både Georgien, Armenien og Tyrkiet!

Annonce

Emils fantastiske fund

Imens havde Emil udnyttet de køligere tidlige aftentimer til at gøre et sidste forsøg på at finde den stumpnæsede hugorm, som vi også ledte efter i Vashlovani. Vi var nemlig ved at være i udkanten af udbredelsesområdet, så hvis det skulle være, så skulle det være nu. Og det blev det så!

Nede i et hul lå der nemlig et eksemplar af Europas største hugorm. Selv om den ikke var udvokset, så var det alligevel en ordentlig kleppert. Den er ikke ret aggressiv, og vil strække sig langt for ikke at bide - giften er nemlig værdifuld for slangen.

Efter vi havde taget billeder af den, blev den sat ud tæt ved det hul, som Emil havde fundet den i.

Hold nu op, hvor var det bare fantastisk, at det endelig lykkedes. Der er saftsuseme brugt mange lange og varme timer på at lede efter den krabat, og vi synes ærligt talt, det var på sin plads, at den dukkede op, når nu vores mission med at finde leoparden fejlede.

Så på trods af at både Frej og Emil er småsyge med feber og snot, så er humøret højt, og netop nu er farmor ankommet, så alt er godt.

Læg mærke til, hvordan den her "flader ud" for at øge sin overflade. Den har ligget i skygge og arbejder nu på at få varmen hurtigt, så den kan stikke af.
Annonce

Hjemturen nærmer sig

De seneste dage har den ikke stået på så forfærdelig meget natur. Lørdag var store vaskedag, da vi havde muligheden for at vaske sengetøj (og jeg tænkte det kunne være rart for Maiken, som ikke har været med til at svine sengetøjet til, at komme i noget rent!). Imens vi vaskede, tog Emil og Jonathan op i en lille nationalpark lige uden for Alanya. Her fandt de en lille skink, og en ferskvandskrabbe, Og et kæmpetusindben.

I går forlod vi campingpladsen om formiddagen med retning mod vest. Planen er, at vi skal ramme Istanbul 23. maj. Emil og Jonathan kører derfra 24. maj mod Rumænien, mens Maiken, ungerne og jeg flyver hjem 26. maj. Vi er alle samlet igen i Danmark 30. maj.

Vi nåede til en strand, som ligger ret øde hen, og her har vi brugt dagen i dag på at gå på jagt efter især insekter. Dagen startede ret fint. Først havde vi besøg af små skildpadder i lejren.

Da jeg var på vej ud i skoven for at tisse, så jeg en stor rovtæge lande i nogle blomster, og da jeg bøjede mig ned for at kigge nærmere på den, fik jeg øje på en virkelig flot knæler. Den havde selvfølgelig valgt at sidde i blomsterne, fordi det er et godt sted at vente på bytte. Her sidder den så, godt kamufleret, og når et andet insekt kravler forbi, griber den det lynhurtigt med sine kraftige forben og æder det levende.

Da jeg havde samlet bukserne op, kunne jeg selvfølgelig ikke dy mig for at pille i barken, og der sad den fineste lille skorpion og var i gang med at æde den edderkop, hvis hjem den var trængt ind i.

En god generel huskeregel for skorpioner er, at jo mindre klosakse, jo mere giftig, fordi den bruger sin gift frem for klosakse til at nedlægge bytte.

Emil fandt en tyrkisk gekko, og vi har undret os over, at vi ikke har fundet flere gekkoer på turen - dem plejer vi ellers finde mange af, næsten uanset hvor vi er. Og så kan det godt være, at vi ikke fandt leoparden, men hvis der er én ting vi har fundet mange af, så er det løver. Myreløver! Det er fantastiske skabninger, som lever deres første del af livet gravet ned i sand. Her laver de en tragt, som intetanende myrer risikerer at falde ned i.

I bunden af tragten stikker myreløvens store kindbakker frem og griber myren. Hvis myren ikke falder ned til bunden i starten, kaster myreløven sand op på den, så den falder ned.

Så er der dømt badeferie - til stor begejstring for Frej og Manja.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Annonce