Annonce
Ugeavisen Faaborg

Fynbomalers gravsten var vejrbidt og fyldt med svamp: Nu har museumsforening sikret eftermælet

Under det fine hvide snedække ses en nyrestaureret gravsted med Anna Sybergs navn. Stenen kan ses på Gl. Assistens Kirkegård på Østerbrogade. På øverste halvdel af gravstenen har engang været en liggende rose. Den er dog helt slidt væk. Foto: Maria Retoft Pedersen
Istandsættelsen har kostet 28.940 kroner og er støttet af Fynbo-Fonden.

Faaborg: Fynbomaleren Anna Syberg døde i 1914 som 44-årig af komplikationer til en galdeblærebetændelse. Det var ganske kort tid før, Faaborg Museum åbnede.

Museet blev tegnet af Carl Petersen, og det var også ham, der stod bag Anna Sybergs gravsten, som findes på Faaborg Gl. Assistens Kirkegård på Østerbrogade. Her findes blandt andet også Jens Birkholms gravsted og Peter Hansens gravsten.

Men vejr, vind og saltsprøjt fra Faaborg Fjord er hård kost for gravstenene, og Anna Sybergs gravsten har længe været under forfald.

Annonce

- Der er ikke rigtig nogen, der har ansvaret for stenen, hverken museet eller kirken. Stenen var helt rustrød, og saltpartikler havde sat sig fast på stenen, som så blev grobund for svamp, og overfladen blev helt nedbrudt. Derfor besluttede vi os for, at vi ville påtage os det ansvar at få stenen restaureret, fortæller Torben Melander, som er formand for foreningen for Faaborg Museums Venner.

Foreningen, som i øvrigt kunne fejre 40 års jubilæum i 2021, skød selv 5000 kroner i projektet, og med støtte på 23.940 kroner fra Fynbo-Fonden kunne foreningen alliere sig med Steensberg Konservering i Kerteminde.

Anna Syberg er en stor del af fortællingen omkring Faaborg Museum, derfor er vi glade for at kunne give dette bidrag. Anna Syberg var en fuldstændig fantastisk kunstner, som interessen har været rigtig stor for de seneste år.

Torben Melander, formand for foreningen Faaborg Museums Venner

Fare for gentagelse

I løbet af november blev gravstenen taget indendøre og behandlet, og i løbet af december blev den sat tilbage - fuldstændig som forvandlet.

- Den står nu helt afrenset og marmorhvid, navnetrækket, årstal og kantudsmykning er blevet tegnet op, fortæller Torben Melander, som er glad for, at Anna Sybergs eftermæle igen står flot.

- Anna Syberg er en stor del af fortællingen omkring Faaborg Museum, derfor er vi glade for at kunne give dette bidrag. Anna Syberg var en fuldstændig fantastisk kunstner, som interessen har været rigtig stor for de seneste år, siger han.

Han understreger dog, at gravstenens forfald formentlig vil gentage sig. Stenen er i risiko for igen at blive skadet af vejr og vind på grund af placeringen tæt ved vandet.

- Men man kunne jo overveje, om den originale sten skulle nyhugges og flyttes indendøre, og der skulle sættes en anden på kirkegården. Det ville være synd, hvis stenen skulle stå at forfalde igen. Det kunne være noget, museet tog initiativ til, men det kunne også være noget, vi gjorde. Men det er ikke noget, der er truffet beslutning om på nuværende tidspunkt, siger han.

Jens Birkholm - en anden af fynbomalerne - ligger også begravet på kirkegården. Foto: Maria Retoft Pedersen
Annonce
Midtfyns Posten

Onsdagshygge i Åløkkeparken

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Helbredet holdt ikke: Værtspar stopper i Øster Hæsinge Forsamlingshus

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Mindeord: Søren Peder levede livet til det sidste

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Den sidste hjælpende hånd fra afdød ildsjæl: Efterlader millionbeløb til en række af områdets foreninger

Ugeavisen Faaborg

Følgevenner: Vil du hjælpe en ung ud af ensomheden?

Midtfyns Posten

Tegn din familie: Greven på Egeskov vælger børnetegning, der bliver til lyskunst til Luminis

Ugeavisen Faaborg

Det historiske Faaborg: I 1864 blev der produceret omkring 900.000 potter brændevin i Bryggergården

Midtfyns Posten

Højt smittetryk kan føre til personalemangel: Vil du have job i børnehaver, dagtilbud og hjemmepleje?

Ugeavisen Faaborg

Faaborg Pharma indgår sponsoraftale med tidligere OL- og VM-guldvinder: Fjerner harpiks med Faaborg-creme

Ugeavisen Faaborg

Klumme: Den flinke mand sagde 'Tak fra samfundet'

Ugeavisen Faaborg

Faaborg Museum genåbner 25. januar

Ugeavisen Faaborg

Lars Kjærsgaard fik stress i sit bankjob: Så satte han sig og skrev gamle godnathistorier om fantasitrolde om til børnebog

Ugeavisen Faaborg

Oplev Vor Frues Kantori i Vester Hæsinge

Ugeavisen Faaborg

Kendt fra 'Danmarks næste klassiker': Martin opkaldte sin gravhund efter Wegner

Ugeavisen Faaborg

Flere end 5.000 stykker brugt tøj langet over disken hos Worres: Faaborg har taget godt imod nyt koncept

Annonce