Annonce
Ugeavisen Faaborg

Gående teater med Pilou Asbæk og Sonja Richter i ørerne i Svanninge Bjerge

Pilou Asbæk personificerer maleren Fritz Syberg i "Under Isen". Foto: Christian Stæhr
Den 12. september har Baggårdteatret verdenspremiere på "Under Isen", der er en forestilling, som fører publikum tilbage i tiden, ind til kærligheden og ud i Svanninges bakkede landskab.
Annonce

Svanninge Bjerge: Fra den 12. september kan alle komme med ”Under Isen.” Det sker, når BaggårdTeatret med et stjernehold af skuespillere har verdenspremiere på en ny vandreforestilling i Svanninge Bjerge.

Man kan glæde sig til at opleve Elliott Crosset Hove som en forelsket H.C. Andersen, Sonja Richter som Anna Syberg, Pilou Asbæk som maleren Fritz Syberg og Rosalinde Mynster som den mere ukendte Riborg Voigt, som H.C. Andersen forelskede sig i.

Sonja Richter kan opleves som Anna Syberg. Pressefoto

”Under Isen” hedder den usynlige forestilling, hvor publikum går cirka 7 km fra Faaborg Havn til Lerbjerg i Svanninge Bjerge. Mens man går gennem det bakkede landskab, rejser man via en app og sine høretelefoner gennem tiden. ”Under Isen” handler om kunsten og kærligheden, og hvordan disse lag smelter sammen i det smukke istidslandskab i Svanninge Bjerge.

-Det handler i konkret men også i overført betydning om, hvad man kan finde under isen, siger teaterdirektør JakobBjerregaard Engmann.

Annonce

Teater lige når man vil

BaggårdTeatret skulle have haft premiere på en mere klassisk, indendørs forestilling den 12. september, men sadlede om, da Corona forandrede alt. - Med en app-baseret udendørs forestilling som man kan gå lige når man vil, laver vi virkelig teater til tiden.

”Under Isen” bliver til i samarbejde med både Øhavsmuseet, H.C. Andersen Centret, Faaborg Museum og Svanninge Bjerge. Turen bliver en del af og en af de første, der åbner af første af det kommende landsdækkende rutenetværk Danske Digterruter.

Fakta: "Under isen"

”Under Isen” er skrevet af Jannie Schjødt Kold og instrueret af Jacob Schjødt. 

Mathias Sørensen fra Kontrafej står bag optagelser og lyddesign.Medvirkende: Sonja Richter, Rosalinde Mynster, Sofie Torp, Pilou Asbæk & Elliott Crosset Hove. 

”Under Isen” er produceret af BaggårdTeatret i samarbejde med Øhavsmuseet, H.C. Andersen Centret, Faaborg Museum, Svanninge Bjerge og Danske Digterruter. 

Den usynlige teaterforestilling er støttet af KulturregionFyn og Nordea-fonden.

- Ruten kommer til at tage sin begyndelse lige foran det nye Øhavsmuseet på Faaborg Havn. Vi vil gerne have det moderne menneske til at mærke naturens virkning. Vi er alle del af noget større, og det faktum glemmer mange i en fortravlet hverdag. I det perspektiv, er det fantastisk spændende at bringe dramaturgi og kulturarv sammen på vores smukke Øhavssti, siger Øhavsmuseets direktør Peter Thor Andersen.

Turen ender på Lerbjerg i Svanninge Bjerge.

Under isen Svanninge Bjerge

Varigheden af turen er cirka 2,5-3 timer til fods, og forestillingen kan opleves på dansk, tysk og engelsk.

Man skal hente appen ”BaggaardTeatret”, der hvor man normalt downloader apps, eller via baggaardteatret.dk/audiowalk. Derefter kan turen tages lige, når man vil.

Prisen er 79 kroner eller 10 euro.

Turen er ikke egnet for gangbesværede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Annonce