Annonce
Ugeavisen Faaborg

Golfklub er populær - over det hele

Faaborg Golfklub har i 2020 taget imod mere end 70 nybegyndere, som har gennemgået et træningsforløb, og mange af dem har bagefter meldt sig ind i klubben. Privatfoto
Faaborg Golfklub havde i 2020 det største antal gæstespillere nogensinde og får flot hæder i "Golfhæftet Awards 2020" blandt de andre golfklubber på Fyn.

Faaborg: Golfsporten er populær i Danmark som aldrig før, da sporten kan udøves i det fri med visse coronabegrænsninger, hvilket i 2020 har betydet en markant øget tilstrømning til stort set alle danske golfklubber.

For Faaborg Golfklub har det betydet, at mere end 70 nybegyndere i 2020 gennemgik et træningsforløb. Efterfølgende har størstedelen af dem meldt sig ind i klubben.

Også blandt gæstespillere fra andre klubber nyder ”Fyns måske smukkeste golfbane” i Svanninge Bakker stor popularitet med flere gæstespillere i 2020 end nogensinde før.

Annonce

Det kom også til udtryk i "Golfhæftet Awards 2020", hvor Faaborg Golfklub blandt alle deltagende golfklubber på Fyn blev nomineret i tre kategorier: "Best Hospitality”, ”Best Value for Money” og ”Favourite Golf Course”.

Faaborg Golfklub blev vinder i kategorien ”Best Hospitality” og nummer to i de to øvrige kategorier.

Faaborg Golfklubs bane i de skønneste omgivelser i Svanninge Bakker er særdeles populær hos gæstespillere fra resten af øen og endnu fjernere egne. Privatfoto

Golfklubben er også med i ”Bevæg dig for livet”, et partnerskab mellem DGI og DIF med det mål at gøre Danmark til den mest motions- og idrætsaktive nation i verden. Her tilbyder Faaborg Golfklub under overskriften ”Motion, fællesskab og frisk luft” alle med en kronisk sygdom som for eksempel diabetes, hjerte-karsygdomme, KOL eller kræft et fire ugers forløb fra og med 5. maj i år, hvor man - gerne sammen med sin partner - får mulighed for at prøve golfspillet som en måde at få motion og frisk luft på - og ikke mindst som et udvidet socialt fællesskab.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Blum & Haugaard klar med første koncert efter ufrivillig coronapause: - At dele musikken med publikum er en forudsætning for vores musik og liv

Annonce